Jens Jønsson er i disse dage til U21 EM med Danmark. Når han engang vender snuden hjemad mod Århus og AGF, så skal ikke regne med, at der er tid til badeferie.
Morten Wieghorst blev ved mandagens træning spurgt, om Jens Jønsson får tid til at ligge på sofaen med benene oppe, når han på et tidspunkt kommer tilbage fra U21 EM-slutrunden.
– Det kan godt være en mulighed at give ham et par dage, men vi har samtidig heller ikke så lang tid, og vi kommer til at skulle bruge tiden godt, for der kommer nye folk ind, og vi skal have spillet hold sammen og træne taktisk, så vi har ikke råd til at give ham to uger fri, siger AGF-træner Morten Wieghorst til Jyllands-Posten.
Der bliver selvfølgelig sørget for, at Jønsson ikke bliver overbelastet. Men man vil i klubben forsøge, at få så meget ud af ham som muligt indtil vinter, hvor der mere tid at arbejde med.
– Det er et spørgsmål om, hvordan han har det, og hvad vi kommer frem til med sundhedsstaben. Vi skal have det bedst mulige ud af ham i det knap halve år, der er til vinterpausen, hvor hovedbreaket kommer til december, siger Morten Wieghorst.