Foto:Mark Graham
Foto:Mark Graham

Ifølge det svenske medie FotbollDirekt har AGF og Allsvenskan-klubben Örebro forhandlet en aftale om den irakiske kantspiller Ahmed Yasin på plads i weekenden. FotbollDirekt skrev allerede i sidste uge om skiftet, der ifølge deres kilder nu er så godt som sikkert.

Tidligere på måneden blev Yasin sat i forbindelse med klubber som NEC Nijmegen, IFK Göteborg, Malmö FF og AIK Stockholm. Alt peger dog efterhånden på, at han lander i AGF.

Den 24-årige landsholdsspiller har et halvt år tilbage af sin kontrakt med Örebro, der efter 13 kampe ligger til nedrykning i Allsvenskan. Ahmed Yasin står noteret for 13 kampe, to assists og to mål i denne sæson, hvor han altså har optrådt i samtlige kampe for sin klub (den svenske liga følger, modsat den danske, kalenderåret, red.). Han har desuden optrådt 27 gange på det irakiske landshold, hvor det er blevet til tre mål.

Hverken Yasin selv eller hans klub ønsker at kommentere sagen over for FotbollDirekt, hvilket kunne tyde på, at der er noget om snakken.

Følg AGF’s transfervindue her

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here