Jens+Andersson

 

Med to kampe ved U21 EM-slutrunden har Jens Jønsson skabt opmærksomhed om sig selv. Opmærksomhed der måske kan ende med et klubskifte.

Jens Jønsson blev efter Danmarks 2-0 sejr over Serbien tirsdag aften kåret til ‘UEFA – Man of the Match’.

Under kampen var bl.a. Glasgow Rangers  angiveligt  på plads med talentspejdere for at kigge på AGF-spilleren og den skotske traditionsklub skulle angiveligt være klar til at byde på ham.

Sportschef Jens T. Andersson har lagt mærke til Jønssons god præstationer og udelukker ikke, at et salg kan komme på tale.

– Det er ikke utænkeligt, at der kommer nogle bud på ham nu. Og hvis det er det rigtige bud, så er han også til salg. Sådan er branchen. Det gælder ikke kun for Jens i vores trup, siger sportschefen til Stiften.dk

Læs også: Bjarnason: AGF ikke et skridt ned ad stigen

Med et år tilbage af Jens Jønssons kontrakt kan et salg på nuværende tidpunkt virke oplagt, om et halvt år kan han nemlig frit forhandle med andre klubber. I AGF vil man dog gerne forlænge.

– Vi vil selvfølgelig gerne forlænge hans kontrakt, men det er en snak, jeg tager med Jens, når han kommer hjem, siger Andersson til Stiften.dk.

Jens Jønsson og resten af U21 landsholdet spiller på lørdag EM semifinale mod Sverige. Holdet er allerede kvalificeret til OL.

Jønsson har været i AGF siden 2005.

Følg AGF’s transfervindue her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here