adrianlopez

AGF har i disse dage den 28-årige spanier, Piscu, på prøvetræning. Den spanske forsvarsspiller håber på, at han kan spille sig til en kontrakt i Aarhus, efter han har siddet ude med knæskader for sin seneste klub Montreal i næsten to sæsoner.

Men nu er spanieren fit for fight, og han er klar til at kæmpe for en kontrakt i Aarhus.

– Jeg vil rigtig gerne spille her i Danmark. Jeg hører, at den danske liga er stærk, og har kun hørt godt om klubben. Så det er mit mål at komme til at spille for AGF, siger Adrián López Rodríguez eller bare “Piscu” til Århus Stiftstidende.

Det er David Cortés, der huserede på højre back i forrige sæson, der har anbefalet AGF til Piscu.

– Jeg kender ham, og han har vores fælles venner talt varmt om AGF. Han har sagt god for klubben, kvaliteten på holdet og de mennesker, der er her. Det lød spændende. Så da jeg stod uden kontrakt fik jeg lyst til at kigge mod Danmark, og bad min agent om at sætte noget i stand. Og her er jeg så. Jeg tager en dag af gangen, og så må vi se, hvad det rækker til. Men som sagt: Jeg vil elske at spille for AGF, siger Adrián López Rodríguez.

Piscu har fået sin fodboldopdragelse i Deportivo og har også spillet i engelske Wigan.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here