Daniel A. Pedersen

Daniel A. Pedersen havde første arbejdsdag for AGF d. 22. juni og han er allerede faldet godt til i klubben.

AGF spillede i går testkamp mod FC Nordsjælland med tre nye ansigter på banen: Josip Elez, Elmar Bjarnason og Daniel A. Pedersen. Sidstnævnte fik 70 minutter på banen sammen med sine nye holdkammerater, og han er godt tilfreds med den første tid i AGF:

– Det var første gang, jeg spillede sammen med mine nye holdkammerater og foran fansene. Så det var da både specielt og lidt sjovt. Det var fedt med så mange mennesker til en træningskamp. Det vidner også om, at AGF er en stor klub, siger Pedersen til AGF.dk.

– Det har været fedt. Jeg føler mig i god form, og jeg føler, at jeg er kommet godt ind på holdet. Jeg kommer godt ud af det med mine nye holdkammerater. Det er nogle gode fyre, og det har været nemt at falde ind i truppen, så det er gået over al forventning, afslutter den 22-årige midtbanespiller.

Daniel A. Pedersen kom til AGF fra Silkeborg IF.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here