Venstrebacken Michael Lumb er i flere omgange blevet rygtet til AGF på det seneste. Efter hans kontrakt med FC Vestsjælland udløb efter denne sæson, er rygterne kun taget til, og så sent som i går fortalte Lumb til Bold.dk, at han var meget, meget tæt på en aftale med en kommende arbejdesgiver.
Nu erfarer Aarhus Stiftstidende så, at 27-årige Lumb skal til lægetjek i AGF i dag, onsdag, kl. 17.00. Parterne har ifølge avisens oplysninger også forhandlet sig frem til en månedsløn på omkring 115.000 kr. plus pointbonus.
Lumb har siden han skiftede fra AGF i 2010 optrådt for blandt andre Zenit Skt. Petersborg, VfL Bochum, SC Freiburg, AaB, Feyenoord og FC Vestsjælland.