
Fredag formiddag havde AGF den sidste åbne træning inden sæsonpræmieren søndag mod Brøndby. AGFFAN.dk var på stedet.
Ved søjleindgangen til Stadion, bliver øjnene mødt af et syn som, i hvert fald for AGF fans, vil blive betegnet som smukt. Med store, hvide bogstaver på den røde facade står der nu: Ceres Park
Her spiller AGF på søndag, og fredag formiddag var træningen så henlagt her til.
Alle mand var med ved dagens træning, med undtagelse af unge Michael Zacho som døjer med en skade og den nye højre back Dino Mikanovic, der har første arbejdsdag på mandag.
Alexander Juel Andersen, der har døjet lidt med skader i opstarten, var med ved hele dagens træningspas. Adrián ‘Piscu’ Lopez, der tidligere på ugen pådrog sig et brud på hånden var også med, spanieren spiller med skinne.
Et “nyt” ansigt var der også på træningsbanen. Tidligere AGF’er Frans Dhia Putros træner med i AGF i disse dage. Han holder formen ved lige i klubben og fylder ud, da truppen stadig er smal. I første omgang er en permanent aftale ikke på tale.
Efter at have fået gang i benene med let lunten var det tid til få gang i pasningsspillet. Holdet blev delt i to. I en lille firkant blev to spillere placeret i midten og sat til at jage bolden, som de resterende spillere skulle forsøge at holde i gang fra deres pladser på “kanterne”. Allerede i denne øvelse var intensiteten høj og kommunikationen, som kunne høres ud på tribunen, god. Også de ny spillere bidrog verbalt.
Fra den ene firkant fik bolden på et tidspunkt kurs mod tilskuerpladserne. Her var mødt på den gode side af 50 mennesker op. “Pas på!” lød det fra Danny Olsen, der forsøgte af fange bolden. Han kunne dog ikke nå den hoppende læderkugle, men en vaks fan rejste sig og sendte med et solidt hovedstød bolden tilbage mod banen.
I den næste øvelse blev spillerne delt ind på tre hold. Et hold agerede bander på kanterne, mens de to hold i midten henholdvis skulle kæmpe om at erobre bolden eller spille den rundt. I denne del var det hovedsageligt Daniel A. Perdersen, der indtog rollen som joker.
Vejret var godt på Ceres Park, hvor et par at de fremmødte nok blev overraskede af det, som omgiver banen. Løbebanen er nemlig væk. Men kun for en stund. Som et led i omlægningen af løbebanen er den blevet fjernet, så der lige nu er sort belægning rundt om græsset. Den nye løbebane bliver angiveligt blå, men det ændre nok ikke holdningerne omkring den.
Så blev det tid til spil på to mål. Steffen Rasmussen og Lukas Fernandes, der havde trænet med målmandstræneren og 3. målmand Thomas Hagelskjær indtil dette tidspunkt, kom ind.
På det ene hold var Steffen Rasmussen, Alexander Juel Andersen, Piscu, Jens Jønsson, Daniel Christensen, Daniel A. Pedersen, Malthe Overgaard, Stephan Petersen, Jesper Lange og Elmar Bjarnason. Det bliver nok de først fem førstnævnte, som starter på de bagerste pladser søndag. På det andet hold var Lukas Fernandes, Frans Dhia Putros, Josip Elez, Oskar Buur, Danny Olsen, Jeppe Kjær, Davit Skhirtladze, Mate Vatsadze, Morten Nordstrand og Ahmed Yasin. Kim Aabech var joker. Der blev kun scoret en enkelt kasse under den øvelse, den stod Jesper Lange for.
Blandt tilskuerne var sportschef Jens Andersson, der ikke så ud til have stress, med at hente nye spillere, men det er nok også svært at give en skaldet mand grå hår.
Efter at have spillet på to mål var træningen færdig, og spillerne begyndte at nedvarme. Her var specielt Piscu grundig, men spanieren har tidligere døjet med skader, så dét må ses som grunden. Men ikke alle var helt færdige.
I den ene ende fik Kim Aabech og Mate Vatsadze afslutningstræning med assistenttræner Bent Christensen, der, selvom den aktiv ligger lidt tilbage i tiden, stadig kan slå gode indlæg. I den anden ende stod Nordstrand og skød på mål med klubbens fysiske træner.
Gennem det meste af træningen var der dyb koncentration hos de fleste spillere. Til sidst løsnede stemningen sig dog lidt og der var smil, snak og plads til en enkelt venskabelig brydekamp.
Lørdag træner AGF sidste gang inden premieren, denne træning er lukket for offentligheden.
Søndag klokken 18:00 skal AGF i kamp mod Brøndby. I morgen kan du læse optakt til den kamp her på siden.
Det hedder premieren.