Mate Vatsadze

AGF fik en rigtig god start på sæsonen, da holdet her til aften slog ærkerivalerne fra Brøndby på to mål fra Mate Vatsadze.

Kampen blev indledt med ét minuts stilhed til ære for den tidligere AGF’er Frede Keldsen. Men ellers var der ikke mange stille stunder under dagens opgør, hvor de to holds fans sørgede for en god kulisse til det traditionsrige opgør.

AGF lignede et hold med selvtillid i kampens indledning, hvor Brøndby også var godt med. Men de hvide fik den bedste start. I det ottende minut lagde Danny Olsen frem mod Mate Vatsadze. Georgieren tog bolden ned med brystet, snød Daniel Agger og scorede sikkert til 1-0.

Midt i halvlegen kom udeholdets første store chance, da Brøndby spillede sig igennem på venstre kanten, men AGF forsvaret fik afværget til hjørnet. Kort efter gik et sug igennem stadion. Kim Aabech satte panden på et hjørnespark, som strøg tæt forbi målet.

I halvlegens anden del kom Brøndby frem til mest.  Blandt andet fik Christian Nørgaard en stor mulighed, da han kom frem til en chance på kanten af det lille felt, efter et indlæg som AGF forsvaret ikke fik sparket væk.

Efter 44 minutter koksede det i AGF forsvaret. Jens Jønsson headede en clearing fra Piscu tilbage mod Steffen Rasmussen, men foran ham stod en Brøndby spiller, som lagde bolden af til Teemu Pukki, der udlignede til pauseresultatet 1-1.

Slutningen på 1. halvleg så ikke ud til at påvirke AGF synderligt, men det var Brøndby der satte sig på spillet i 2. halvlegs indledning, mens de hviee var mere afventende lurede på kontra. Og det udnyttede århusianerne. Kim Aabech lagde bolden af til Elmar Bjarnason, som fik den prikket videre til Mate Vatsadze, der scorede sit andet mål i kampen.

Brønsby forsatte med at presse på og skabe lige-ved-og-næsten-chancer. AGF forsvaret figthede og afværgede gang på gang, mens offensiven bed fra sig med jævne mellemrum.

Efter 86 minutter blev den dobbelte målscorer og man of the match Mate Vatsadze skiftet ud til stående klapsalver fra hjemmepublikummet. AGF sluttede med fire debutanter da irakiske Ahmed Yasin afløste Stephan Petersen i kampens sidste minutter. De tre andre debutanter var Elmar Bjarnason, Daniel A. Pedersen og Adrian ‘Piscu’ Lopez.

I slutminutter fik Brøndby annulleret et mål for off side, og AGF kunne dermed gå fra banen i sæsonpremieren med en sejr efter nogle meget hektiske slutminutter.

Kampfakta

Resultat

2-1 (1-1)

Mål

1-0 8′ Mate Vatsadze

1-1 44′ Teemu Pukki

2-1 56′ Mate Vatsadze

Advarsler

AGF: Daniel A. Pedersen

Brøndby:  Riza Durmisi

Tilskuertal

13437

Startopstillinger

AGF

Steffen Rasmussen – Alexander Juel Andersen, Piscu, Jens Jønsson, Daniel Christensen – Daniel A. Pedersen – Danny Olsen. Kim Aabech(79′ Jesper Lange) – Stephan Petersen(89′ Ahmed Yasin), Mate Vatsadze(86′ Davit Skhirtladze), Elmar Bjarnason.

Brøndby

Hradecky – Larsson, Agger, Dumic, Durmisi – Ørnskov(Elemander), Phiri – Rashani(Eriksson) Nørgaard(Szymanowski), Hjulsager – Pukki.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here