Daniel A. Pedersen

For første gang løb Daniel A. Pedersen på banen som AGF-spiller, da de hviee søndag aften slog Brøndby, efter en hektisk affære.

Det var en glad og smilende debutant i form af Daniel A. Pedersen, som AGFFAN.dk snakkede med efter kampen mod Brøndby.

– Det var fantastisk. En debut man havde drømt om. En sejr over Brøndby foran 13.000 mennesker, det er jo bare fantastisk, siger Pedersen.

Han var på banen fra start til slut, i et opgør hvor AGF ikke kom sovende til noget.

– Vi kæmper røven ud af bukserne. Vi er der for hinanden og løber de ekstra meter, der skal til for at holde dem fra de helt store chancer. De har bolden meget, men vi står godt i forsvaret. Og så er vi farlige, når vi kommer op i den anden ende, så det er fantastisk, kom det fra debutanten, da han blev bedt om at sætte ord på. hvad der lykkedes for AGF i kampen.

 

AGF’s næste kamp er mandag d. 27. juli på udebane mod Viborg.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here