Mate Vatsadze

Det var så spændende, at det til sidst ikke var til at holde ud. Jeg taler ikke om dagens kamp mod Brøndby, der også havde sine tænder-skærende momenter, men om kontraktforlængelsen med Mate Vatsadze, der i manges øjne trak ud alt for længe.

Det endte lykkeligt med en to-årig forlængelse, og der skulle kun otte minutter til, før Vatsadze betalte tilbage i kampen mod Brøndby.

– Det var mine første mål på hjemmebane i Superligaen. Hvad kan jeg sige, jeg er angriber, og mit job er at score mål. Det prøver jeg at gøre i hver kamp. Jeg vil gerne takke holdet, for vi arbejder hårdt og stoler på hinanden. Vi lavede også fejl, så vi skal arbejde hårdt og spille bedre i fremtiden, sagde Mate Vatsadze efter kampen.

Ved det første mål fik Vatsadze flot bolden med via skulderen og brystkassen, var min egen umiddelbare vurdering uden at have set TV-billeder, men det blev ikke dømt, og han satte flot bolden ind bag Hradecky i Brøndby-målet.

– Det var tæt på, men det tæller ikke. Jeg spillede den med brystet, sagde Vatsadze med det tætteste han i sin Aarhus-tid er kommet på latter.

Sidste sæson scorede du 20 mål. Har du sat dig et mål for denne sæson?

– Som jeg sagde tidligere, er jeg angriber, og mit job er at score mål, så det prøver jeg på i hver kamp. I dag scorede jeg to, og det er jeg virkelig glad for, men jeg skal også levere i den næste kamp og kampen efter den, sagde Bødlen fra Tblisi, inden han gik ned til et velfortjent bad.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here