Champions League

Hvis man kun læser de københavnske dagblade, kunne man let få den fornemmelse, at storhedsvanviddet igen har ramt Jyllands hovedstad efter en sejr i Superligaen.

Det sker ganske ofte efter en AGF-sejr, at den gammelkendte sandhed om klubbens og tilhængernes overmod bliver trukket op af klicheskuffen for at høste kliks på internettet. Senest kunne BT ikke stå for fristelsen til at kalde det Aarhus-syndromet i en overskift efter kampen.

Problemet er bare, at det absolut intet har på sig. De famøse udtalelser fra blandt andet Søren Åkeby, men siden også Erik Rasmussen og Brian Steen Nielsen ligger mange år tilbage, og det er et helt nyt AGF, der nu skal stå til ansvar for tidligere tiders jubeloptimisme.

Misforståelsen opstår måske på de sociale medier, hvor galgenhumoren stortrives blandt AGF-tilhængere. Her fejres hver sejr med henvisninger til Champions League, og udtrykket ‘Næst’ År’ dækker over, at AGF snart tager guldet. Men det er sarkasme, og de fleste AGF-tilhængere er meget realistiske omkring klubbens fremtid. Eller som Jacob Nielsen udtrykte det i spillertunnellen efter sejren over Brøndby:

– Der er en ironi i det blandt fansene. Det ér jo ironi, når de synger, at vi vinder ligaen. Hvis ikke det er ironi er vi nødt til at få dem mentalundersøgt én for én.

4 KOMMENTARER

  1. Hej Kaspar Ottosen

    Vær venlig at lave regnestykket herunder så vi kan se du ikke er robot eller Brøndbyfan:)

    Det er sjovt at drille men ikke sjovt særligt længe hvis offer hæver sig over drillerier og ej reagerer :)

    God sommer

  2. Problemet er jo, at mange medier gentager det helt ukritisk. Jeg kan forstå, det også blev nævnt af TV-kommentatorerne. Der skal være plads til, at klubbernes tilhængere kan drille hinanden, men det er ikke BT’s eller andre mediers opgave. Det er bare usagligt…

  3. Gad vide hvordan det ser ud, når forårssæsonen begynder næste år. Det er jo der det plejer at gå den nedadvendte vej for AGF.

  4. Det er svære situationer at sammenligne, Peter Plys. Dette forår tabte AGF ikke 14 kampe i træk, og dette hold, der er blevet skiftet massivt ud på i de seneste to transfervinduer og hele den sportslige ledelse, der er helt ny, har ikke været med i forsømte forår for AGF.

    Men du har ret i, at det bliver virkelig spændende at se, hvor AGF står, når forårsæsonen går i gang.æ Under Wieghorst har holdet taget store skridt i den rigtige retning i pauserne, og med et hav af nye spillere, der har tre måneder til at blive spillet ordentligt sammen til vinter, ser det faktisk rigtig fornuftigt ud i Aarhus.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here