vffagf

Der var nok at juble over for de mange tilrejsende AGF-tilhængere, der havde taget turen til Viborg. Ud over at dominere lydbilledet totalt, var det også AGF, der satte dagsordenen på banen.

Der var blot gået fem minutter, da Danny Olsen havde en stor chance efter et fladt indlæg fra Stephan Petersen, og fire minutter senere havde også Mate Vatsadze en stor chance, da han headede på mål efter et flot indadskruet frispark fra Daniel Christensen.

De til dagen gråklædte AGF’ere var dog ved at sætte den flotte start over styr, da Danny Olsen lavede et dumt boldtab på egen banehalvdel, så Jens Jønsson var alene med Kamper og Deblé, men det lykkedes at afværge situationen ikke mindst på grund af det ineffektive hjemmehold.

AGF havde et stort spilovertag, og da Michael Tykgaard fløjtede til pause stod den på 63%. AGF’erne havde dog svært ved at høste frugten af det store overtag.

Efter en lille times fik Viborgs sin hidtil største chance, da Mikkel Rask headede bolden lige over mål efter et hjønrespark. Minuttet efter fik Kim Aabech serveret en bold i hovedet helt fri foran mål, men afslutningen var lige på Viborgs keeper.

Mod kampens afslutning kom dommeren i fokus, da han først underkendte et Viborg-mål for offside, og kort efter gav han Piscu sit andet gule kort, der blev vekslet til et rødt, da han havde hånd på bolden.

AGF måtte spille et kvarter plus det løse i undertal, men det lykkedes at holde nullet, og AGF kan dermed sætte endnu et point på kontoen.

Fakta:
Viborg – AGF 0-0 (0-0)

Tilskuere: 6318

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here