Foto: AGF.dk
Foto: AGF.dk

Med 2-2 i Odense er AGF stadig ubesejret i Superligaen og ligger på en flot andenplads. Kim Aabech gjorde sit til at fortsætte den flotte stime.

For anden kamp i træk var Kim Aabech i målscorerens rolle. Han scorede til 1-1 på et fint oplæg fra Daniel Christensen, men ville gerne have lavet et mål mere. Alligevel var han fint tilfreds med kampens resultat. Ligesom holdkammeraten Danny Olsen fremhæver han den holdindsats som resultatet er utryk for.

– Vi har ikke så mange chancer i dag, og det har vi egentlig heller ikke haft i de andre kampe, men vi forvalter dem jo rimelig pænt de chancer vi har, og Mate har jo også lavet tre gode mål. Men vi skal blive bedre til at skabe de helt store chancer, og det skal nok komme. Nu er vi i gang med at spille et nyt hold sammen og jeg synes, at vi har leveret rigtig godt allesammen. Vi står rigtig godt på banen, og det synes jeg også vi viser i dag.

Læs også: Danny Olsen: Vi rejser os flot

Det er langt fra hver gang, at Kim Aabech er tilfreds med at spille uafgjort, men i aftenens kamp gjorde AGF det ikke nemt for sig selv ved at komme bagud i andet minut. Så med det i baghovedet var Aabech fint tilfreds med det ene point.

– Set over hele kampen er jeg ikke skuffet. Det er rigtig flot af drengene, at vi kommer tilbage. Vi får en katastrofal start på en dødbold og kommer bagud igen lige inden pausen, og vi formår at hive os op begge gange. Så stor cadeau til drengene. Selvfølgelig vil vi gerne have de tre point, og de lå måske også til os, men når vi kommer hjem og ser kampen i morgen, vil vi være tilfredse med det ene point, forklarede han efter kampen.

Læs også: DC: Vi har fundet ind i en god rytme

– Jeg synes at kampen bølger meget, da vi scorer til 2-2. Måske presser OB mere på end os for at få det afgørende mål. De er på hjemmebane og vi skal lukrere lidt på nogle omstilliger, for de står godt på banen, og vi ved, at deres våben er omstillinger. De har flere dygtige angribere, og det var planen, at vi skulle lukke dem ned, og synes jeg til dels vi gør. Falk og Larsen får bolden langt nede på banen, så de er ikke så farlige oppe foran. Jeg synes alt i alt, at vi står rigtig godt på banen og ville selvfølgelig gerne have haft de tre point, men vi er stadigvæk ubesejrede og det er også fint efter fire kampe.

Aabech og AGF skal se om stimen som ubesejret kan udbygges yderligere i hjemmekampen mod AaB lørdag den 15. august på Ceres Park.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here