AGF tager i aften til Fyn for at spille et topopgør mod OB.
Ifølge Wieghorst har OB fire offensive spillere, der er hurtige – det gælder også i omstillingerne. Derfor mener han, at det er vigtigt at undgå for mange af dem:
– Vi skal undgå at give dem for mange omstillinger og for meget plads, som de er så gode til at udnytte. Det handler blandt andet om, at vi ikke smider bolden for let, og at vi får afsluttet vores angreb, siger Wieghorst til AGF.dk.
Wieghorst er glad for boldbesiddelse og det gør sig også gældende i aftenens kamp:
– Det bliver interessant at se, hvor meget vi kan bestemme med bolden, og hvor meget OB vil med bolden. I to af de tre kampe, de har spillet, har de haft bolden markant mindre end modstanderen. Vi vil gerne gribe fat om spillet. Vi har selvfølgelig altid respekt for modstanderen, men vi vil gerne have bolden så meget som muligt, og det gælder også mod OB, siger cheftræneren.
OB-AGF fløjtes i gang klokken 18:00 og vises på TV3 Sport 1 med optakt fra klokken 17:30
Skriv et svar