ahmed_yasin_profil

 

Ahmed Yasin scorede i de hektiske slutminutter af dagens kamp, men lige lidt hjalp det, da AGF tabte 2-3 til AaB. Han håber på at spille sig tættere på holdet.

Yasin reducerede til 2-3 for AGF, med en afslutning fra kanten af feltet, det var hans første mål i den hvide trøje, men det endte med at stå i skyggen af resultatet.

– Det var dejligt at score, men uheldigvis taber vi kampen, så målet tæller ikke så meget for mig nu, sagde Yasin efter kampen og fortæller, at skud fra distancen er ikke et at hans kendetegn, men noget han har trænet på i AGF.

Den irakiske landsholdspiller håber han kommer tættere på at være blandt de udvalgte, når Morten Wieghorst skal sætte hold.

– Jeg gør mit bedste til træning hver dag og træningskampen forleden. Jeg håber og tror at jeg kommer tættere og tættere på, men det er stadig trænerens beslutning, og han ved, hvad der er bedst for holdet, lyder det fra Yasin, der er glad for sin start i klubben.

– Det har været en god start, jeg snakker godt med holdkammeraterne og trænerne, der er gode til at sætte mig ind i tingene og lære mig, hvad jeg har brug for. Så jeg vænner mig mere og mere til det, og håber jeg snart får chancen, fortæller Yasin, der mener at den danske liga er bedre end den svenske, som han spillede i før han kom til AGF denne sommer.

Om Yasin har overbevist Morten Wieghorst om, at han har gjort sig fortjent til en startplads, finder vi ud af, når AGF d. 23 august spiller mod FCK i Parken.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here