michaelzacho

 

 

Hos U19 har man ikke haft den bedste opstart til den nye sæson. De træningskampe der er blevet spillet er alle endt med nederlag. Men det skulle vise sig at det gamle ordsprog om at “en dårlig generalprøve giver en god præmiere” holdt stik, da holdet lørdag mødte Randers på Fredensvang.

I midten af 1. halveg var det Simon Pedersen, der bragte ‘de hvide’ foran,  da han kom frem til et indlæg der var resultatet af et flot opspil. I anden halvleg bragte Yones Diab AGF yderligere foran, Lukas Jackson Møller stod for forarbejdet. Randers kom tilbage med en reducering på straffespark inden Michael Zacho, der fik debut for AGF’s førstehold i sidste sæson, lukkede kampen med sin scoring til 3-1.

Debuterende træner Christian Flindt Bjerg havde følgeende kommentar efter kampen.

-Det var en fantastisk start og en stor forløsning for alle. Man kunne godt mærke på alle, at det var lige det, vi trængte til efter de udfordringer, vi har haft i træningskampene. Og ikke mindst måden, det skete på, med hårdt arbejde og flot fodbold var meget tilfredsstillende. Vi vinder på de dyder, vi gerne vil stå for. Vi er gode med bolden, og vi skaber en del chancer – også flere end dem, vi scorer på. Det var ekstremt flot gennemført af hele holdet og en fuldt fortjent sejr, sagde han efterfølgende til AGF.dk.

Malthe Dahl Overgaard der sidder på den ene dispensationsplads på holdet var ikke med, da han var blevet udtaget til førsteholdets kamp mod AaB samme dag.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here