Stadion (diverse)

Som det første af i alt tre initiativer vil AGF i samarbejde med Aarhus Stiftstidendes Fond uddele 1.880 fribilletter til kampen mod Esbjerg. Eneste krav er, at man er klædt i hvidt – helst en AGF-trøje.

“Lys – mere Lys” er temaet til dette år Festuge, og i den anledning vil AGF gøre hvad de kan for at lyse Ceres Park op med hvidklædte AGF-tilhængere til hjemmekampen mod Esbjerg den 28. august.

I går, tirsdag, blev det meldt ud, at AGF vil forsøge at toppe denne sæsons tilskuerrekord. Åbningskampen mod Brøndby blev overværet 13.437 tilskuere på Ceres Park, men mod Esbjerg er målet at få endnu flere på lægterne.

Læs også: Hagelskjær: Ambitionen er at slå i gennem i AGF

Derfor fortalte direktør Jacob Nielsen, at klubben har forberedt en tretrinsraket med initiativer, der skal få folk på stadion, og de gratis billetter er altså første trin i rakketten.

– AGF og Aarhus Festuge har altid hængt sammen, og derfor vil vi i år forsøge at skabe et brag af en start på ugen, når vi tager i mod Esbjerg den 28. august kl. 18.00. Til årets første hjemmekampe har vi oplevet en massiv støtte fra det aarhusianske publikum – denne støtte håber vi på fortsætter til netop denne kamp, hvor vi med de 1880 gratis billetter forsøger at bade Ceres Park i et hvidt skær fra de mange trøjer, siger Jacob Nielsen til AGF.dk.

Du kan læse hvordan du får fingre i de gratis billetter HER.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here