I morgen, søndag d. 23. august, spiller AGF mod FCK i Telia Parken. Her er AGFFAN.dk’s optakt til kampen.
Vi er nået til 6. runde i Alka Superligaen, hvor oprykkerne fra AGF skal op mod FCK, der efter to mesterskabsløse sæsoner, vil gør alt for at få trofæet i hus.
AGF
Så blev stimen brudt. Efter at have været ubesejret i sæsonens første fire kampe indkasserede AGF et nederlag i sidste runde mod AaB. Det var ellers de hvide, der kom bedst fra start i opgøret, da Josip Elez fik lov at stå umarkeret ved et hjørnespark. AGF’s kroat steg til vejrs og headede århusianerne foran. Lukas Spalvis udlignede før pausen, da han sparkede en returbold fra Steffen Rasmussen i kassen. I det første kvarter af anden halvleg scorede aalborgenserne to gange ved Lukas Spalvis og Rasmus Jönsson, ved begge mål så AGF forsvaret ikke for godt ud. AGF opgav ikke og pressede på. Ahmed Yasin reducerede med få minutter igen, med sit første AGF mål, til kampens resultat 2-3. Mate Vatsadze og Daniel A. Pedersen sad begge over med skader.
FCK og AGF ligger henholdvis på tredje- og fjerdepladsen, de har begge 8 point, men FCK har en kamp i baghånden.
Form: T-U-V-U-V
Topscorer: 3 mål – Kim Aabech og Mate Vatsadze.
Karantæne ved næste advarsel: Mate Vatsadze og Daniel A. Pedersen
FCK
Københavnernes seneste kamp var mod mestrene fra FC Midtjylland. FCK lagde ud med højt pres i kampens indledning, men midtjyderne holdt dem fra fadet og kom bedre med i kampen, som bar præg af fysiske dueller. Der var chancer til begge sider. Morten Duncan Rasmussen formåede da også at få scoret, men målet blev annulleret for offside. Kampen mellem de to mesterskabskandidater endte 0-0.
Form: U-U-V-V ( FCK fået en kamp mod Randers udsat og har derfor kun spillet fire kampe)
Topscorer: 2 mål – Nicolai Jørgensen.
FCK’s seneste startopstilling: Stephan Andersen – Tom Høgli, Mathias Zanka, Mikael Antonsson, Ludwig Augustinsson – Kasper Kusk, Thomas Delaney, William Kvist, Benjamin Verbic – Federico Santander, Nicolai Jørgensen.
Indbyrdes opgør
De to hold har mødt hinanden 63 gange i den bedste danske rækker. I de seneste fem op gør har AGF tabt to, mens tre af kampene er endt uafgjort. Målscoreren i disse fem kampe er i AGF’s favør 2-5.
Det to holds seneste opgør var tilbage i april 2014, hvor FCK vandt med 1-0 på et mål af Igor Vetokele kort før tid.
AGF’s seneste sejr mod FCK var på udebane i Parken tilbage i 2009. Her blev Peter Graulund matchvinder med kampens eneste scoring.
Truppen
AGF må desværre se bort fra Daniel A. Pedersen, da han stadig er ved at komme sig efter en forstrækning. Mate Vatsadz der var skadet i sidste uge er blevet klar til kamp, Stephan Petersen, som udgik fra fredagens træning med et vrid, er også med. For første gang i sæsonen er målmand Thomas Hagelskjær at finde i truppen, da Lukas Fernandes fik et slag ved fredagens træning og derfor er ukampdygtig. Morten Wieghorst har udtaget 19 spillere til kamptruppen.
Målmand: Steffen Rasmussen og Thomas Hagelskjær.
Forsvar: Dino Mikanovic, Alexander Juel Andersen, Daniel Christensen, Oskar Buur, Josip Elez, Adrian ‘Piscu’ Lopez.
Midtbane: Elmar Bjarnason Stephan Petersen, Danny Olsen, Kim Aabech, Ahmed Yasin, Jens Jønsson, Davit Skhirtladze,
Angreb: Jeppe Kjær, Jesper Lange, Mate Vatsadze, Morten Nordstrand.
Bud på startopstilling:
Steffen Rasmussen
Alexander Juel Jensen – Josip Elez – Adrian Lopez – Daniel Christensen
Jens Jønsson – Danny Olsen
Kim Aabech
Stephan Petersen – Mate Vatsadze – Elmar Bjarnason
Kampfakta
Kampen fløjtes i gang 18:00.
TV3+ sender kampen med optakt fra 17:00.
Kampens dommer er Lars Christoffersen.
Vidste du, at som FCK spiller har Morten Nordstrand scoret 2 gange i 8 opgør mod AGF.
Du kan høre denne uges udgave af AGFFAN.fm her:
AGFFAN.FM #53 by Agffan.Dk on Mixcloud
Skriv et svar