Jesper-Lange-660x280

Jesper Lange har ikke fået meget græs på støvlerne i denne sæson, og med øget konkurrence i truppen i form af nyerhvervede Alexander Gavric er vejen til spilletid ikke blevet mindre. Jesper Lange kæmper videre men erkender, at situationen ikke er holdbar.

– Det er selvfølgelig ikke en holdbar situation, som jeg står i lige nu. Jeg er i min bedste fodboldalder, og jeg føler, at jeg er i god form. Der er ingen tvivl om, at jeg vil spille fodbold, og så meget som muligt, men det kræver tillid fra træneren, udtaler Jesper Lange til TV3 SPORT.

Den 29-årige angriber, som kom til AGF fra Esbjerg i 2013, overvejer sine muligheder. Han giver dog ikke op, da han er glad for byen og klubben:

– Jeg har det rigtig godt i Aarhus. Min familie er faldet godt til, og jeg nyder at være i AGF. Så det er ikke sådan, at jeg skriger på at skulle væk, men jeg vil naturligvis gerne have mere spilletid. Om det kommer i AGF eller et andet sted, må vi jo tage på det tidspunkt, når der kommer noget konkret, for på nuværende tidspunkt ligger der ikke et tilbud, jeg skal tage stilling til.

Jesper Lange – som i alt har nettet seks gange i 57 kampe – kan muligvis se frem til mere konkurrence i angrebet, da Rosenborg-angriberen Emil Nielsen rygtes til AGF.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here