Kasper Povlsen

AGF skal i aften spille mod Hobro IK på DS Arena. På modstanderholdet er en gammel AGF-kending, som glæder sig til at møde sin gamle klub.

Kasper Povlsen har spillet i AGF i 12 år og spillet 155 kampe for klubben i sin seniorkarriere. Han står i aften over for sin gamle klub, hvilket er helt specielt for ham:

– Det bliver meget specielt for mig at møde AGF, det skal jeg ikke lægge skjul på. Jeg har aldrig prøvet at spille mod AGF før, så det er en speciel følelse for mig. Jeg snakker jo stadig med mange af spillerne derude fra, som jeg har spillet med i mange år, men det skal nok blive sjovt, siger Povlsen til bold.dk.

Hobro har kun scoret fire mål i de første syv kampe, og her mener Povlsen selvsagt, at holdet skal være skarpere. Samtidigt skal Hobro holde AGF fra fadet:

– Vi skal selvfølgelig også lukke ned for Mate Vatsadze, men de har et godt hold hele vejen rundt, så vi skal være kompakte, så de ikke får lov at spille den rundt om os, siger den gamle AGF-spiller, der tilføjer, at der også skal holdes et vågent øje med Kim Aabech.

Hobro IK-AGF har kick off klokken 18:00 og bliver vist på TV3 Sport 1.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here