AGFSJE

For anden uge i træk spiller AGF en fredagskamp, når SøndejyskE kommer på besøg i Ceres Park til 9. runde af Alka Superligaen . Her har du AGFFAN.dk’s optakt til kampen.

AGF har ikke spillet en hjemmekamp siden 28. august, men nu får Kim Aabech & co. igen velkendt græs under kampstøvlerne. Modstanderen er SønderjyskE, som har fået en særdeles fornuftig start på sæsonen.

AGF

AGF tabte i sidste uge, på banen, da holdet var i Hobro. Gaya bragte sidste sæsonens overraskelse foran efter en halv time, men det stod lige ved halvlegen, da den tidligere AGF’er Thomas Hansen scorede selvmål. I slutminutterne var det endnu en spiller med en fortid i det aarhusianske, der kom i hovedrollen. Martin Mikkelsen sørgede for, at Hobro i første omgang fik sejren i hus. Efterfølgende har det nemlig vist sig, at Hobro muligvis har benyttet sig af Adama Tamboura på ikke reglementeret vis (Læs her). DBU behandler lige nu sagen, der kan betyde, at AGF bliver tildelt sejren. I den nuværende ligatabel ligger AGF nummer seks med 10 point, det samme antal point har AaB, OB og FC Nordsjælland. ‘De hvide’ er det bedst placerede hold.

Topscorer: 3 mål – Mate Vatsadze og Kim Aabech

Karantæne ved næste advarsel: Daniel A. Pedersen, Mate Vatsadze, Danny Olsen.

Vidste du, at… to AGF spillere kan fejre Superliga-kampjubilæum, hvis de kommer i aktion mod SønderjyskE. Steffen Rasmussen spiller sin kamp nummer 275, mens Jens Jønsson kan spille sin kamp nummer 50 i Danmarks bedste fodboldrække.

SønderjyskE

Sønderjyderne led i sidste runde et snævert nederlag til Randers FC under svære betingelser. Holdet blev nemlig reduceret til 10 mand, da Adama Guira allerede efter en halv time fik sit andet gule kort efter en hård tackling på en Randers spiller. Derefter dominerede randrusianerne både med skud og på boldbesiddelsen. Med små tyve minutter tilbage kunne SønderjyskE ikke holde stand, Jonas Borring lagde et langt indlæg til rette for Mikael Ishak, der bankede bolden i kassen til resultatet 1-0.

Topscorer: 5 mål – Tommy Bechmann.

Karantæne: Adama Guira.

Karantæne ved næste advarsel: Nicolaj Madsen.

Indbyrdes opgør 

De to hold har mødt hinanden 21 gange før i landets bedste række, hvoraf AGF har vundet otte, spillet seks uafgjorte og tabt syv. Målscoreren er også meget lige, 29-27 hedder den.

I de seneste fem kampe er det dog AGF, som har haft det klare overtag. Fire sejre og et nederlag står aarhusianerne noteret for med en målscorer på 10-6.

Sidste opgør mod SønerjyskE, i maj 2014, var en rigtig træls oplevelse, set med de aarhusianske fodboldbriller. Ikke så meget fordi AGF tabte 3-0, men fordi nederlaget betød, at nedrykningen var en realitet. Tidligere samme år vandt AGF 2-1, den første kamp med Jesper Fredberg som træner. AGF kom bagud i det første minut. Men i anden halvleg vendte kampen. Først scorede Danny Olsen på et langskud og i de døende sekunder var det Jens Jønsson, som bankede sejrsmålet i kassen.

 

Truppen

Stephan Petersen er ude de næste par uge med en knæskade,  man frygtede i første omgang, at det var gået ud over korsbåndet, men kantspilleren slap med skrækken. Ser man bort fra ham, og Emil Nielsen der genoptræner, så har Morten Wieghorst haft muligheden for at vælge mellem alle sine spillere, derfor har han udtaget denne trup på 19 mand, hvor én sorteres fra inden kampen.

Målmænd: Steffen Rasmussen og Lukas Fernandes

Forsvar: Dino Mikanovic, Alexander Juel Andersen, Daniel Christensen, Jens Jønsson, Josip Elez, Adrian Lopez, Dzhamaldin Khodzhaniazov.

Midtbane: Elmar Bjarnason, Daniel A. Pedersen, Danny Olsen, Kim Aabech, Ahmed Yasin, Davit Skhirtladze,

Angreb: Aleksandar Cavric, Jesper Lange, Mate Vatsadze, Morten Nordstrand.

Forventet startopstilling

Steffen Rasmussen

Alexander Juel Andersen – Josip Elez – Jens Jønsson – Daniel Christensen

Daniel A. Pedersen – Danny Olsen

Kim Aabech

Ahmed Yasin – Mate Vatsadze – Elmar Bjarnason

Kampfakta

Dennis Mogensen er dommmer og fløjter opgøret i gang i morgen fredag, den 18. september, klokken 18:00.

TV3 + viser kampen med optakt allerede fra 17:05.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here