SIFAGF

Efter nem modstand i den første kamp i DBU Pokalen venter der en formodentlig lidt stærkere modstand, når AGF tirsdag aften spiller mod Silkeborg IF i 3. runde af Pokalturneringen. Her er AGFFAN.dk’s optakt til kampen.

Da der skulle trækkes lod til 3. runde af Pokalturneringen, var der hold fra Danmarksserien op til 1. division som muligheder for AGF, da Superligahold ikke kunne trække hinanden til denne runde. Op af bowlen kom Silkeborg IF fra 1. division, hvilket, på papiret, ikke er den letteste lodtrækning.

Læs også: Wieghorst giver debut til nyindkøb

Silkeborg IF

Silkeborgenserne har været med i turneringen fra 1. runde. Her var modstanderen Holstebro fra Danmarksserien, som blev besejret med 4-0. Andreas Albers blev noteret for to scoringer, mens Christian Sørensen og Emil Scheel scorede et enkelt mål hver.

I anden runde var Silkeborg en tur på Høje Bøge Stadion for at møde FC Svendborg fra KanalSport Divisionen (2. division). Endnu engang vandt SIF uden det store besvær. Denne gang blev det til en 3-0 sejr. Målene stod Martin Thomsen, Christian Sørensen og Andreas Albers for.

Superliga-nedrykkernes start på tilværelsen i 1. division har langt fra været succesfuld. I ni kampe er det blevet til 12 point(3 sejre, 3 uafgjorte, 3 nederlag.), hvilket blot rækker til en 8. plads. Holdet har pt. fem point op til oprykningspladserne, som der i denne sæson er tre af. Klubben har selv betegnet det som en fiasko, hvis man ikke rykker op.

Silkeborgs topscorer i DBU Pokalen: 3 mål – Andreas Albers.

Seneste startopstilling: Thomas Nørgaard – Dennis Flinta, Thorbjørn Holst Rasmussen, Simon Jakobsen, Nicolaj Ritter – Mikkel Vendelbo – Robert Skov, Martin Thomsen, Emil Scheel , Nicolaj Agger – Andreas Albers.

Læs også: Hulk: meget specielt at møde AGF

AGF

AGF trådte ind i 2. runde af pokalturneringen, hvor man havde trukket Kjellerup fra Danmarksserien. Af forskellige grunde blev kampen spillet på Mascot Park, Silkeborgs IF’s hjemmebane.

AGF gjorde kort proces med sin modstander.  Allerede efter seks minutter var ‘De hvide’ foran med 2-0 på mål af Stephan Petersen og Jesper Lange. Petersen scorede igen til 3-0, og inden pause havde Daniel Christensen gjort det til 4-0. Tre minutter inde i 2. halvleg scorede Petersen sit tredje mål. Kjellerup fik reduceret efter en stor fejl fra Lukas Fernandes i AGF-målet, der endte med, at Josip Elez blev noteret for et selvmål. Men aarhusianerne forsatte med at score mål. Davit Skhirtladze, Jesper Lange og Malthe Dahl Overgaard fik nettet til at blafre og således vandt AGF 8-1.

Morten Wieghorsts tropper kunne i den grad godt trænge til en sejr for at komme ovenpå igen efter nederlaget i fredagens Superligakamp mod SønderjyskE. Holdet har ikke vundet i de seneste seks kampe i landets bedste række.

AGF’s topscorer i DBU Pokalen: 3 mål – Stephan Petersen.

Indbyrdes pokalopgør

De to traditionsrige klubber har mødt hinanden tre gange i Pokalturneringens historie. Første gang var i 1962/1963 sæsonen, hvor AGF på hjemmebane vandt med 5-0. Næste gang de to hold mødte hinanden var i 1974-1975, hvor aarhusianerne igen trak sig sejrrigt ud denne gang dog kun med 2-1. Derefter gik der næsten tyve år, før de to hold igen tørnede sammen i pokalturneringen. Det var i kvartfinalen i 1995/1996, hvor ‘de hvide’ vandt 2-1 og endte med at vinde hele turneringen. Det er den 9. og seneste pokaltitel AGF har vundet.

AGF til SIF. For flere spillere er opgøret mødet med en tidligere klub. Emil Scheel er en af dem. Han startede på AGF’s 2. hold i 2010, kort efter fik han kontrakt med klubbens bedste mandskab, hvor han var en del af truppen, indtil Silkeborg hentede ham i sommeren 2013. Før denne sæson sagde AGF farvel til Marcus ‘Hulk’ Solberg. Han startede i klubben som U14 spiller i 2009. I 2013 skrev han under på en fuldtidskontrakt med klubben. En række længevarende skader har blandt andet betydet, at han aldrig slog igennem i AGF. Hans kontrakt udløb før denne sæson og i den forbindelse skrev han under med SIF.

SIF til AGF. Daniel A. Pedersen var en alt andet end populær i Silkeborg, da han valgte at skrive kontrakt med AGF i vinters, med virkning fra starten af denne sæson. Den centrale midtbanespiller kan nok godt forvente en pibekoncert, hvis han kommer i aktion på sin gamle hjemmebane mod klubben, som han har spillet 121 kampe for. Også på trænersiden er der folk med en fortid i Silkeborg. Jesper Sørensen gik i sommeren 2013 fra at være assistenttræner i AGF til cheftræner for tirsdagens modstander. Her blev han fyret på grund af dårlige resultater i december 2014. Nu er han atter tilbage i assistentrollen i AGF.

Truppen

Trænerstaben har valgt at udtage de samme 19 spillere, som udgjorde truppen i fredagens kamp mod SønderjyskE. En spiller bliver sorteret fra inden kampstart.

Målmænd: Steffen Rasmussen og Lukas Fernandes

Forsvar: Dino Mikanovic, Alexander Juel Andersen, Daniel Christensen, Jens Jønsson, Josip Elez, Adrian Lopez, Dzhamaldin Khodzhaniazov.

Midtbane: Elmar Bjarnason, Daniel A. Pedersen, Danny Olsen, Kim Aabech, Ahmed Yasin, Davit Skhirtladze,

Angreb: Aleksandar Cavric, Jesper Lange, Mate Vatsadze, Morten Nordstrand.

Læs også: Ny AGF’er: Jeg har potentiale til meget

Mulig startopstilling

Det eneste der virker nogenlunde sikkert angående startopstillingen er, at Lukas Fernandes kommer til at vogte målet for AGF, som han gjorde mod Kjellerup resten er mere usikkert, men her kommer et bud.

Lukas Fernandes

Alexander Juel Andersen – Jønsson – Piscu- Dzhamaldin Khodzhaniazov

Daniel A. Pedersen – Danny Olsen

Ahmed Yasin – Morten Nordstrand- Davit Skhirtladze

Jesper Lange

Kampfakta

Kampen spilles på Mascot Park i Silkeborg i morgen, tirsdag d. 22. september.

Jørgen Daugbjerg Burchardt fløjter opgøret i gang 20:15.

Kampen vises på TV3+ med optakt fra 20:00.

Live: Silkeborg IF vs. AGF

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here