Morten_Wieghorst_AGF--2

Morten Wieghorst vil bruge aftenens kamp til at rotere spillertruppen. Desuden skal kampen bruges til at bygge videre på det gode spil som AGF har vist i flere perioder.

Efter et par skuffende nederlag, hvor modstanderne har sikret sig sejren i slutfasen skal AGF i dag forsøge at rejse sig mod lokalrivalerne fra Silkeborg. Cheftræner Morten Wieghorst har mange muligheder for at sætte holdet, og dermed give spilletid til nogle af de spillere, der ikke har fået så mange minutter i Superligaen.

Læs også: Hulk: meget specielt at møde AGF

Wieghorst ser frem til kampen, der forhåbentlig skal sende AGF tilbage på vinderkurs.

– Det er på mange måder godt, at pokalkampen kommer hurtigt ovenpå vores nederlag til SønderjyskE, hvor vi følte, at vi skulle have haft mere ud af kampen resultatmæssigt. Som jeg også sagde efter kampen i fredags, synes jeg, at der var mange gode passager undervejs, og det skal vi holde fast i. Vi er samtidig meget, meget bevidste om, at vi skal have point med i sidste ende. Det er ikke point, det gælder i morgen, men det er selvfølgelig en sejr, og at vi går videre i pokalturneringen. Det er det primære, understreger Wieghorst, der ser positive tendenser i mange faser af spillet, siger cheftræneren til AGF.dk og fortsætter:

Læs også: Pokaloptakt: Silkeborg vs. AGF

– Jeg synes, vi har en god trup. Vi har mange spillere, der sidder udenfor, og som rigtig gerne vil vise, at de er gode nok til at være med. Så jeg har muligheden for at lave nogle ændringer på holdet, og det kan jeg ikke afvise, at det sker. Vi kommer ikke til at spille med de samme 11 hele efteråret, så vi skal også tænke på at få givet spillerne kampe. Det er også en del af overvejelserne. Men omvendt skal vi også videre, så det handler ikke om, at vi stiller med 11 nye spillere. Vi stiller med et hold, som kan klare opgaven, siger Morten Wieghorst.

AGF stiller med følgende opstilling i kampen, der fløjtes op tirsdag aften kl. 20.15. Det betyder, at nyindkøbet Djamal i aften får sin debut i den hvide trøje.

Fernandes – Juel, Piscu, Djamal, DC (anf.) – Danny, Jønsson, Bjarnason – Yasin, Lange, Skhirtladze.

Følge kampen live via Twitter

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here