jens jønsson 2015

Tre point i syv kampe. Det taler sit tydelige sprog, og det ville Jens Jønsson heller ikke lægge skjul på. Men modsat de foregående kampe var spillet i Farum ikke til point. 

Endnu engang måtte AGF se sig slået på kunstgræsset i Farum, hvor de ikke har vundet siden foråret 2010. Jens Jønsson, der ligesom resten af holdet spillede en skidt kamp, var da heller ikke sen til at indrømme, at indsats lod meget tilbage at ønske.

– Defensivt så vel som offensivt var det det hele, der gik galt. Vores organisation pillede de mere eller mindre fra hinanden, sagde en tydeligt skuffet Jønsson.

Læs også: Wieghorst: Vi har en masse at lære

– De formåede at udnytte vores svagheder på dagen, og de spillede rigtig godt. Det formår vi simpelthen ikke at dæmme op for. Vi er lidt for langt efter i tanke og handling, og det bliver man straffet for.

Nu er AGF så uden sejr i de seneste syv kampe, hvis man ser bort fra skrivebordssejren over Hobro. Men modsat de seneste kampe kunne kampen mod Nordsjælland ikke bruges til noget. Denne gang, var det ifølge Jønsson ikke tilfældigheder eller uheld, der afgjorde kampen.

Læs også: AGF snydt i Farum

– I de seneste kampe har humøret egentlig været højt, og der har vi spillet rigtig godt. Jeg føler, at vi har været klart dominerende i de fleste af de kampe. Det er klart, at det er resultaterne, der tæller, men vi har stadigvæk kunnet tage det gode spil med, fordi det har været stolpe ud. Den forklaring kan vi slet ikke bruge i dag, hvor vi bliver udspillet. Det er selvfølgelig ikke godt nok, og det er helt klart noget vi må arbejde på.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here