AGF + logo (diverse)

Efter en stribe kampe med dårlige resultater, havde Morten Wieghorst valgt at ryste posen, da han skulle sætte holdet til søndagens sene kamp mod FC Midtjylland. Nye i startopstillingen i forhold til kampen mod FC Nordsjælland var Alexander Juel Andersen, Piscu og Aleksandar Cavric, som afløste Dino Mikanovic, Ahmed Yasin og Mate Vatsadze.

Midtjyderne var dominerende i første halvleg og kom frem til de største chancer, men AGF lurede på kontra. Kampens første mål kom efter en halv time. Et langt indkast fra FCM strøg ind i AGF-feltet. Her blev bolden forlænget af Josip Elez, som steg op lige foran Steffen Rasmussen, som var kommet på mellemhånd. Bolden havnede hos en fri Daniel Royer, der sikkert gjorde det til 1-0 på MCH Arena. Aleksandar Cavric og Daniel A. Pedersen forsøgte sig begge for AGF, de store, oplagte chancer udeblev dog.

Mate Vatsadze blev sat på banen for at ændre slagets gang et kvarter inde i halvleg. Han nåede dog kun at være på banen i få sekunder, førend, AGF forsvaret gik galt af hinanden. Det betød at Marcos Ureña kom alene igennem med Steffen Rasmussen og gjorde det til 2-0. AGF skabte ikke meget, som man kunne være bekendt at kalde chancer. FCM var klart det bedste hold søndag aften, derfor var det også fortjent, at de kunne gå fra banen med 3 point.

AGF næste kamp er den 18. oktober mod FC Nordsjælland.

Kampfakta

Resultat

2-0 (1-0)

Mål

1-0 Daniel Royer 30′

2-0 Marcos Ureña 63′

Advarsler

AGF: Josip Elez, Danny Olsen( Karantæne i næste kamp), Piscu

Startopstilling: Steffen Rasmussen – Alexander Juel Andersen, Josip Elez(Mate Vatsadze 62′), Piscu, Daniel Christensen – Daniel A. Pedersen, Jens Jønsson – Danny Olsen(Ahmed Yasin 73′), Kim Aabech(Jesper Lange 80′), Elmar Bjarnason – Aleksandar Cavric.

Tilskuertal: 5604

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here