HIKAGF

Hobro taberdømt igen. AGF beholder de tre point – for nu.

Endnu engang er AGF blevet tilkendt de tre point fra kampen den 11. september, hvor Hobro imod reglerne benyttede Adama Tamboura, der endnu ikke var spilleberettiget. Det skete, da Fodboldens Appelinstans mandag valgte at følge den afgørelse som Fodboldens Disciplinærinstans kom frem til tilbage i september.

Dermed er Hobro stadig isoleret på 12. pladsen med seks point op til Esbjerg og ni til AGF.

Sagen slutter dog ikke her, for Superligaens bundprop Hobro vil også anke denne afgørelse. Det stod klart kort efter, at afgørelsen blev offentliggjort.

– Vi appellerer helt klart afgørelsen, siger Steen Juulsgaard ifølge Ekstra Bladet til Ritzau.

– Vi tror, vi har en chance. Den kan være stor, og den kan være lille, men vi synes, at vi er forpligtede til at forfølge den chance, lyder det fra formanden.

Hobro har stadig fire uger til at indbringe sagen for DIF-idrættens Højeste Appelinstans, så de tre point er ikke i sikre AGF-hænder endnu.

AGF skal forsøge at trække yderligere væk fra Hobro, når arvefjenden fra Brøndby kommer på besøg i Aarhus på søndag. Kampen fløjtes op kl. 18.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here