Stephan P: Fedt at komme i gang

Stephan-Petersen-660x280

AGF spillerne er atter kommet på græs, godt nok den kunstige af slagsen, men spillerne, deriblandt Stephan Petersen er glad for at være tilbage i arbejdstøjet.

Torsdag mødte AGF spillerne ind igen efter jul og nytår. Hos Stephan Petersen der spillede 15 kampe og scorede to mål i efteråret, er humøret højt efter de første dage.

– Det har været fedt at komme i gang igen. Det har været en stille og rolig opstart, hvor vi har spillet lidt hyggebold, og så havde vi nogle løb fredag. I dag havde vi en rigtig fed træning, hvor vi fik lov at spille på to mål, og så tror jeg, at der kommer fuld knald på fra mandag, siger kantspilleren til bold.dk.

Stephan Petersen ser frem til at skulle arbejde under Glen Riddersholm, som har givet et godt førstehåndsindtryk.

– Glen er en dygtig træner, tror jeg. Indtil videre har han virket som en rigtig god træner, og nu er jeg så spændt på at se, hvordan han ser mig på banen, siger Petersen til bold.dk.

Den første træningskamp for AGF er på fredag mod Esbjerg. Du kan se hele AGF’s opstartsprogram her.


Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *