Morten_Wieghorst_AGF--2

Ifølge Morten Wieghorst var det samarbejdet med den øvrige ledelse, der ikke fungerede i AGF. Han mener ikke, at der kan være tvivl om, at de sportslige resultater ikke var årsag til fyringen. Det fortæller Wieghorst til Politiken.

Da Morten Wieghorst blev fyret som cheftræner dagen efter 2-1-sejren over de forsvarende mestre fra FC Midtjylland tilbage i december, kom det som en overraskelse for de fleste – og så alligvel ikke. I tiden op til fyringen blev det mere og mere tydeligt, at samarbejdet mellem cheftræner Morten Wieghorst, sportschef Jens Andersson og direktør Jacob Nielsen ikke var optimalt.

I pressemeddelelsen, hvor fyringen blev offentliggjort, hed det, at fyringen skyldtes “utilfredsstillende resultater”, men selv om efteråret ikke var en dans på roser hele vejen igennem, så blev det hurtigt tydeligt, at resultaterne ikke var det eneste, der haltede. Det bekræfter Wieghorst i dag over for Politiken.

– Nu vil jeg sige, at jeg vel kan slå fast – og jeg tror, alle kan se det – at fyringen af mig ikke handlede om det sportslige. Samarbejdet var ikke, som det skulle være. Det var afgørende. Samarbejdet mellem trænerne og sportschefen og direktøren. Hvis en klub skal have sportslig succes, er et godt samarbejde meget at drivkraften. Ledelsen måtte tage en beslutning, og det gjorde den, udtaler Morten Wieghorst til Politiken.

I interviewet forklarer Wieghorst, at han ikke har travlt med at finde ny arbejdsgiver, og at han ikke er kandidat til at blive assistent for landstræner Åge Heirade som det ellers har været rygtet efter fyringen.

– Det vigtige for mig, når jeg skal et nyt sted hen, er, at projektet er det rigtige. Tingene skal passe sammen – og det gjorde de ikke i AGF.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here