Med en skadesfri trup kan det blive meget svært at finde frem til de bedste 11 AGF’ere, der skal starte inde, når turen går til Odense til forårspremieren. Ikke desto mindre gør Søren Højlund Carlsen her forsøget, mens han samtidig spekulerer på, hvem mon Glen Riddersholm vil foretrække i et dilemma af de helt store. 



 

 

 

Af Søren Højlund Carlsen

Det lyder lidt som en gammel dansk ungdomsfilm eller et hit fra Østkyst Hustlers i 90’erne. Men overskriften ”Glens dilemma” er langt mere alvorlig end en ungdomsfilm eller 20 år gammelt kystbane hip-hop. For der er ved at tegne sig noget af et dilemma for AGF’s træner Glen Riddersholm, når det kommer til hans foretrukne idealopstilling til superliga-starten efter en vinterpause, der som sædvanlig er alt for lang. 

Glen Riddersholms dilemma er måske ikke større end så mange andre trænere i hans situation, men så alligevel. For set fra byen og fra lægterne, må der være ved at udvikle sig noget af et hovedbrud for manden fra Ikast, der nu har arbejdet med holdet i godt en måned. 

For hvordan i himlens navn skal han sætte sin start 11’er sammen til premieren i Odense den 26. februar? Hvem skal spille? Hvem skal ikke? Og hvem skal slet ikke med? De spørgsmål tegner denne vinter særlige hårde for en AGF-træner, der – i hvert fald på papiret – synes at råde over den stærkeste trup i rigtig mange år. Men også en trup, hvor der er mere end 11 spillere, der ikke vil være glad for en tur på bænken. Ja, en trup, hvor nogen måske oven i købet ville tage det rigtig ilde op, hvis de nu pludselig så sig bænket oven på et efterår med spilletid.

Så lad os kaste os over noget af det, vi århusianere er gladest for. Nemlig spekulationer om den mest optimale start 11’er i AGF. Og i modsætning til andre år i klubben, så tegner der sig lige nu næsten lige så mange muligheder som Emil Nielsen har tatoveringer.

Holdet
Lad os først se på, hvem der egentlig er i spil til den første kamp mod OB. I skrivende stund, hvor AGF forbereder sig på Algarvekysten er følgende velsagtens i spil:

Mål:
Steffen Rasmussen, Lukas Fernandes.

Forsvar:
Dino Makinovic, Niklas Backman, Josip Elez, Daniel Christensen, Adrian Lopez, Alexander Juel Andersen, Oskar Buur og Dzhamaldin Khodzhaniiazov.

Midtbane:
Danny Olsen, Jens Jønsson, Daniel A. Pedersen – Elmar Bjarnason, Aleksandar Cavric, Kim Aabech og Stephan Petersen. 

Jens Stage, der ellers har gjort det så fint efter sin kontraktunderskrivelse, røg jo desværre ind i en skade i de første dage i træningslejren i Portugal og er derfor ude af betragtning. Men reelt var han nok heller i spil endnu. Ej heller er andre af de (meget) unge spillere, der er med i Portugal og generelt ofte med oppe og snuse til truppen. Selv om det er værd at bemærke, at flere har fået en del spilletid i træningskampene.


Angreb:
Morten ‘Duncan’ Rasmussen, Emil Nielsen, Mate Vatsadze og Jesper Lange.

Det er kortene som de ligger. Spillerne, der er indkøbt og som skal klare os igennem et forår uden alt for mange udsving og bump, så der kan bygges endnu mere på til den nye sæson.

I træningskampen mod svenske Örebro i Portugal stiller Glen Riddersholm op i en slags 4-1-4-1 med Steffen Rasmussen på mål, Dino, Bachman, Elez og DC i forsvaret. Jønsson som en kontrollerende defensiv midtbane foran forsvarskæden, mens Elmer, Danny Olsen, Daniel A. og Cavric er på midtbanen bagved Duncan som den ene angriber.

Skal det så være sådan, at vi skal stille op i premieren mod OB? Ikke hvis du spørger mig. Og det er jo det sjove ved det her tankespil. For et er jo, hvad vi tilhængere synes og som vi holder af at debattere, noget andet er, hvad vi så tror, at Glen Riddersholm gør. Og lad mig understrege tror. For det her indlæg er ikke skrevet på andet end dårlig kaffe og mine egne neurotiske præferencer.

Men skal man tage noget som helst fra den resultatmæssige pauvre, men – forlyder det fra truppen – alligevel rigtig gode opstart, så må det være, at alle spekulationer om, at Steffen Rasmussen denne vinter skulle blive afløst af en af de interne bejlere godt kan manes i jorden.
 
Og hvorfor skulle han også det? Fernandes har på ingen måde indikeret, at han lige nu er bedre end Rasmussen. Tværtimod synes der, at være en stor modsætning mellem det mange tilhængere mener om vores målmand og så meningerne inden bag kulisserne. Jeg fornemmer, at Glen Riddersholm indtil videre har stor tillid til førstemålmanden.

Forsvaret
Dino Makinovic får chancen igen som back, når ’Suppen’ er tilbage. I hvert fald har Alexander Juel indtil nu ikke spillet meget på den plads i træningskampene. En fejl, spørger man mig, da jeg synes, at Juel spillede et rigtig fint efterår og på ingen måde har spillet sig af. 

Resten af forsvaret giver sig selv. Med Bachman og Elez i midten synes man bedre dækket ind end i efteråret. Bulletinerne på den nye svensker Nicklas Bachmann fra lejren i Portugal er gode og han ligner en forstærkning af en kæde, der ofte vaklede i efteråret. Desværre for os, der godt kan lide Piscu, så ser det ikke ud til, at han får chancen. Den sympatisk spanier med de klassiske Copa Mundial støvler har endnu ikke overbevist om, at han igen kan finde det niveau han viste i efterårspremieren mod Brøndby.

Men han er ikke en dårlig gardering at have siddende på bænken. Han virker ikke som en, der lader sig slå ud af en reservereplads og han optræder altid meget professionelt og sympatisk. 

På venstre back er DC selvskreven. Lige som Steffen Rasmussen har DC været udsat for unødige spekulation om hans plads på holdet. Spekulationer, der fik nyt liv, da det forlød, at AGF var ved at signe en ung talentfuld back fra Australien. Men som en af de spillere, der har spillet mest i opstarten synes det tydeligt, at DC også spiller mod OB. En beslutning man kun kan bifalde.

Midtbanen
Dermed er vi nået til den del af banen, som må give Glen Riddersholm lige så meget hovedbrud, som da han i hans sidste tid i FC Midtjylland skulle håndtere sin sportsdirektør. For sikke da en midtbane! Sikke navne og talent AGF kan vise frem, og jeg er glad for, at jeg ikke er træner for den trup og skal tage de beslutninger. 

Først og fremmest er Jens Jønsson tilbage, hvor han helst vil være på en fodboldbane; midtbanen. Spørgsmålet er så nu, hvor han skal spille på midten?

Og mens Jønsson ikke har overbevist mig, så ser det ud til, at Glen Riddersholm kommer til at prøve ham af. Men om det bliver som en balancerede defensiv midt – en art 6’er – eller længere fremme som en slags 8’er – er straks mere tvivlsomt. Personligt ville jeg foretrække at bruge Jønsson som en af to 8’ere. Som en på Twitter nævnte, så passer hans gejst og energi mere på den plads. Her kan han i øvrigt også tillade sig at lave flere fejl – en vane han jo stadig trækker lidt rundt med. Men skal vi vælge – og det skal man jo i den her lille leg – så må Jønsson leve med, at hans plads på midtbanen trækker lidt ud. 

For i min bog spiller midtbanen med D.A. Pedersen, Stephan P., Danny O., Bjarnason og A. Cavric.

Det er tidligt at konkludere noget (Det her skrives inden træningskampen mod Örebro i Portugal), men sådan kommer Glen Riddersholm midtbane nok ikke til at se ud. Han vil nok foretrække Jønsson i stedet for Stephan Petersen og så måske rykke Bjarnason ud på kanten. Men han har været bedst inde på midten og Petersens fart og styrke skal der simpelthen være plads til. Han er stadig en af de mest kraftfulde spillere i ligaen og på sine gode dage er han også en af de bedste.

Hvad med Aabech?
Den helt store ubekendte er Kim Aabech, der den ene dag gerne vil blive i Aarhus, mens han den anden for længst er væk. Han har været svær at blive klog på i pausen og efterhånden er det vanskeligt at tro, at Aabech er i klubben efter sommerferien. Personligt håber jeg, at han er, da han tilfører holdet noget uforudsigelighed og er en meget sikker afslutter. 

Men med en Danny Olsen i balance og på vej tilbage i topform, og en Glen Riddersholm, der nok ikke vil spille med en klassisk hængende angriber, ser det lige nu ud til, at Aabech godt kan gå hen og blive taberen i det store spil om midtbanen – med mindre han kommer ud på kanten eller Glen Riddersholm giver fanden i det defensive og lader Aabech og Danny O. spille sammen på midtbanen. Men det sker nok ikke og så kan det blive et rigtig langt forår for både klubben og Aabech selv, der vil få det mere end svært ved en indskiftningsrolle.

Angrebet
Med Duncans hjemkomst til Fredensvang giver denne plads sig selv. I et system med kun en angriber får han pladsen på bekostning af både Jesper Lange, Mate Vatsadze og Emil Nielsen. 
Spiller vi derimod med to angribere, så kan vi glæde os over, at Emil Nielsen er på vej tilbage. Hvis man har set nogen træningspas med ham, så vil man kunne se, at han endelig er ovre sin alvorlige skade fra hans tid i Norge og han ser mere viril ud end en 19-årige dreng fra Tilst en lørdag nat i Midtbyen. Ligeledes er Lange stadig den hårdtarbejdende og ydmyge angriber, vi alle holder af.

Så den store ubekendte i foråret bliver Mate Vatsadze. Bedømt på opstarten er det helt umuligt at spå om hvordan han har det. For han ligner altid en pryglet hund om han så har scoret to mål mod Brøndby eller er blevet udskiftet mod Skive. Og hvordan reagerer han på en bænkeplads? Nok ikke godt. Desuden er der forlydender om, at han i sin fritid ikke altid lever op til de gode kostråd for en fodboldspiller – en tendens, der nok bliver forstærket, hvis ikke han spiller.
Det vil være trist, da han er en meget sympatisk mand og en dygtig angriber, men det ligner ikke, at den gode Vatsadze får meget spilletid i foråret.

Mit hold

Så der er nok af spekulationer for både Glen Riddersholm og for os tilhængere hjemme foran de sociale medier og stream-signalet fra Portugal. Og hvis vi ikke kan blive enige om en idealopstilling for vores hold, så kan vi sikkert alle blive enige om, at det er godt det ikke er os, der skal sætte start-11’eren, hvor især midtbanen i foråret vil komme til volde træneren hovedbrud og ganske givet blive hans store dilemma.

Summa sumarum. Her er (lige nu) min foretrukne start-11’er med en skadesfri trup i en 4-5-1:

Steffen Rasmussen

Alexander Juel – Bachman – Elez – DC

D.A. Pedersen

S. Petersen – Danny O. – Bjarnason – Cavric

Duncan

Bænk: Fernandes, Dino, Piscu, Jønsson, Aabech, Emil Nielsen, Lange

3 KOMMENTARER

  1. Tak for det gode indspark. Der mangler dog én spiller i hele denne artikel. Khodzhaniyazov. Hvor ser du ham? I min verden vil han nok heller ikke blive begejstret for bænken. Jeg synes desuden ikke umiddelbart at den trup giver tegn af også at satse på ungdommen, som vi jo ved at Glen gerne gør. Men jo det er mega svært. Jeg foreslår derfor et agffan.fm efter træningslejren hvor vi kommer lidt i dybden med dette spændende dilemma. Gerne med lidt nyt udefra på panelposten.

  2. Selv tak. Tak fordi du læser med. Omkring Khodzha så er du ikke den eneste, der har bemærket hans fravær. Det skyldes sådan set kun en stor personlig sympati for Piscu. Men han – altså Khodzha er nok mere bevendt på bænken, da han kan spille flere pladser. Men nogen måtte jo ud :-)

    Omkring AGFFAN.fm, så er det sidens bestyrer her der sørger for det. Lad os håbe de læser med.

  3. Hej.

    Du rammer jo meget godt med dit hold.

    Som det ser ud nu, så starter de sådan her mod OB fredag:

    S.Rasmussen

    Dino – Backmann – Elez – DC

    Jønsson

    Cavric – Danny O – DAP – Elmar

    Duncan

    Aabech:

    Ligner en færdig mand i Århus da han ikke har evnerne til at spille 8’er positionen som GR jo bruger to mand til. Aabech er klart bedst i 10’er rollen, måske en af de bedste i superligaen. Men 8’er rollen passer han simpelthen bare ikke ind i. Ej heller på kanten vil vi se ham og han vil højst sandsyngligt kun få små sporadiske indhop når der skal satses.

    Djamal:

    Er ikke hentet ind fra Rusland til, at sidde på bænken. Nu er situationen jo en anden da vi har fået ny træner. Jeg tror (hvis man kigger udfra deres træning) at Djamal er tiltænkt en rolle på venstre back og jeg vurderer ham til, at kunne fortrænge DC når vi kommer lidt længere ind i sæsonen. Han er stærkere end DC på rigtig mange parametre, men DC har også nogle fordele. Blandt andet snakker DC jo dansk og er god til at kommunikere inde på banen som jo er en vigtig del af fodbold. Det taber man ved Djamal. Men rent fodboldmæssigt, så tror jeg Djamal overhaler DC i løbet af foråret.

    DAP:

    Jeg tror han går et stærkt forår i møde. Han spillede jo også en flot efterårssæson og kan han bygge videre på det, så spår jeg ham til at blive en af forårets profiler. Jeg kunne sagtens se ham score mål og et lille stald tip til kampen mod OB, kunne være DAP som første målscorer.

     

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here