Daniel A. Pedersen

AGF’s midtbanemand Daniel A Pedersen havde både positivt og negativt at sige om forårets åbningskamp, hvor AGF og OB spillede 2-2.

Daniel A Pedersen hæftede sig efter kampen i Odense særligt ved præstationen i første halvleg. Anden halvleg, hvor OB fik scoret to gange var ikke en køn affære.

Kampens første kvarter bød på to AGF-scoringer, men efter pausen fik piben en helt anden lyd.

– Vi spiller en rigtig god første halvleg. Så får de et dumt og mærkeligt mål til 2-1, som bringer dem ind i kampen, og der kommer vi ikke rigtig ud af vores egen zone. Der lægger de et pres på os og får puttet den ind til 2-2. Derfra synes jeg at vi overtager lidt igen, og begge hold kunne vel have vundet kampen, men vi burde have ført med mere end 2-0 efter første halvleg.

– Vi får ikke skubbet ud, og vi får ikke sat noget spil sammen som vi gjorde i første halvleg. Vi spiller lidt for meget individuelt og med lange bolde.

Første halvlegs spil var til gengæld enormt flot. Og det er det holdet tager med videre efter den intense forårspræmiere.

– Det er jo sådan vi skal se ud hele kampen, og det er det vi skal hjem og arbejde på at gøre i 90 minutter. Som Glen har sagt, så stræber vi efter meget, men der er et godt stykke op til hvor vi gerne vil være. Det er der hvor vi ser ud i 90 minutter som vi gør i de første 45.

I slutfasen blev der delt seks advarsler ud, hvoraf de fire tilfaldt AGF, der i forvejen havde mange spillere, der var i fare for at ryge i straffeboksen inden næste weekends kamp mod FCK.

– Vi vidste, at vi havde mange i karantænefare, men det er heller ikke noget man skal tænke over, når kampen er i gang. Man skal lave de frispark, man skal i holdets bedste. Nogle var lidt hårdere end andre, men sådan er det, sluttede Pedersen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here