niklas backman

Der var gang i duelspillet, da Niklas Backman og resten af AGF mandskabet søndag aften spillede 0-0 mod FCK.  

AGF spillede årets første hjemmekamp mod FCK, hvilket også blev svenske Niklas Backmans møde med Ceres Park.

– Der var dejligt at få hjemmebanedebut. Vi har mange fans i ryggen, omkring 10.000 tror jeg. Det er klart, det havde været sjovere med sol og femten grader, men sådan er det jo på den her årstid.

Læs også: Aabech vil gerne blive i AGF

Backman har nu spillet tre kampe for ‘de hvide’, og har fået en god start i den aarhusianske defensiv.

– Det er min vigtigste opgave at holde nullet, så det er rart at de lykkedes. Vi har fået en god start på det punkt med to clean sheets i tre kampe. Men vi ville gerne have haft mere end de to point, vi står med efter to kampe i ligaen. Men det var en god defensiv indsats  i dag, der blev gået til den, siger svenskeren og forsætter:

– Vi havde mange gode og hårde dueller mod deres angribere. Det er en fin kamp, men selvfølgelig vil vi gerne have vundet, speciel når de får en udvisning så tidligt i kampen. Men det kan være svært at spille mod 10 mand, specielt når de står godt defensivt.

Læs også: Riddersholm: Der er noget at arbejde på

I første halvleg var AGF’s Niklas Backman i en duel med Andreas Cornelius, hvilket resulterede i en lille blodtud til svenskeren.

– Jeg nikker ind i nakken på Cornelius, så det er ikke hans skyld. Lægen siger, at der ikke er noget brækket, og jeg har ikke ondt. Det er jo en del af spillet, men der skal mere til, at jeg går ud, siger Niklas Backman, som sammen med holdkammerat på fredag spiller på udebane mod Esbjerg.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here