Foto: AGF.dk
Foto: AGF.dk

Trods 75 minutter i overtal formåede AGF ikke at få fuldt udbytte mod FCK, da det blev 0-0 søndag aften. Cheftræneren er ikke sen til at indrømme, at der stadig er meget at arbejde på.

-Kampen er et bevis på, at vi har noget at arbejde på fremad.

Sådan sagde Glen Riddersholm efter kampen mod FCK, hvor AGF på trods af overtal var lang tid om at få overtaget.

-Vi havde mange offensive spillere på banen til sidst, og de arbejder godt i holdets tjeneste. Der er jo altid en fare for at åbne op, men vi er gode til at holde dem fra chancer.  Men vi skal også være selvkritiske. Vi er for uskarpe. Vores indlæg og den næstsidste aflevering er bare ikke af god nok kvalitet. Banen kan spille ind, men det skal ikke være en undskyldning, siger cheftræneren.

Efter et kvarter fik FCK udvist Mathias Zanka Jørgensen. AGF havde fået en fin start, men der skete et eller andet med holdet efter det røde kort.

-Der er ikke nogen der tager ansvar, da vi bliver ti mod elleve. Der er ingen der tage temperaturen på kampen. Vi har et par gode dybdeløb før, men så er det som om, at vi lige pludselig skal være et possesionhold. Vi spiller en masse sidelæns og baglæns og giver dem mulighed for at etablere sig. Og på den måde fik vi ikke lagt det tryk, vi gjorde 11 mod 11, siger Riddersholm.

Selvom han savnede noget fra sine spillere, så er der dog ikke fordi, cheftræneren skubber ansvaret fra sig.

-Udvisningen kommer lidt som overraskelse, og jeg må blankt erkende, at det har vi ikke arbejdet med på holdet endnu. Det var vi ikke klar på i dag, så hvis nogle skal have kritik, så er det undertegnede, siger Riddersholm.

 

Næste opgave for AGF er fredag mod Esbjerg på udebane,

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here