Jacob Nielsen

Der var masser af drama, da AGF torsdag aften spillede 2-2 mod AaB og dermed tog den samlede sejr i pokalsemifinalen. Først på det spillemæssige plan, da AaB dominerede kampen og bragte sig på 2-0, inden AGF kom tilbage i kampen, og til sidst i form af en stor mængde tilskuere, der løb på banen ved målet til 2-2.

– Jeg kan ikke forstå, at man hopper ud over banden, men jeg kan forstå forløsningen. Ikke ret mange fejrer at komme i en pokalfinale, som tossehjørnet gjorde det, sagde Jacob Nielsen til Jyllands-Posten efter kampen.

Hans stemme var rusten efter kampen, da han var ude at råbe højt til baneløberne.

– Tilskuerne skulle bare tilbage på tilskuerpladserne hurtigst muligt. AaB-spillerne gik ind, men dommeren vurderede vel, at deres sikkerhed ikke var i fare. Vi skal lave en redegørelse, men jeg håber, at vores fans forstår, at den form for jubelscener ikke hjælper klubben på nogen som helst måde. Det skal de forstå, sagde Jacob Nielsen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here