Foto: AGF.dk
Foto: AGF.dk

AGF’s midtbanekreatør Kim Aabech var tilbage i startopstillingen mod Brøndby, men udvisningen til Morten ‘Duncan’ Rasmussen efter 24 minutter gjorde det svært for AGF at fortsætte med at kreere det offensive spil, der ellers var lykkedes så godt i kampens indledning.

Læs også: Riddersholm: Vi bliver straffet grusomt

– Jeg synes vi kæmper. Vi prøver at spille det vi kan, men det er klart, at det bliver svært, når de er en mand i overtal. De har lidt nemmere ved at føre bolden frem, men jeg synes ikke, at de skaber det helt store. Vi spiller på Brøndby stadion 11 mod 10 og holder stand langt hen ad vejen, og vi har vel egentlig også et par chancer, hvor vi kan få puttet den ind, hvis vi er lidt heldige, men jeg synes vi arbejder knaldhårdt hele holdet, sagde Aabech, der naturligvis ærgrede sig over den tidlige udvisning.

– Og så er det jo to lortemål de får. Pisse irriterende, at Duncan skal blive vist ud for vi følte egentlig i starten af kampen, at vi havde overtaget. Ikke kun fordi vi får det hurtige mål, men vi følte, at der var god plads at spille i og havde taktikken i orden, men ja, desværre taber vi 2-1.

Læs også: Dramatisk AGF-nederlag i Brøndby

Det bliver interessant at se, om Aabech igen er blandt Glen Riddersholms udvalgte, når modstanderen hedder Viborg på fredag. Aabech ser tiden an.

– Det er jo hårdt arbejde fra min side hele tiden, og så må vi se, hvad det bringer.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here