AGFFCK-494x250

I 1996 vandt AGF pokalfinalen over Brøndby. Nu 20 år senere er ‘de hviee’ endelig kommet i finalen igen. Holdet skal forsøge at vinde klubbens 10. pokaltitel  mod FCK.

Over 18.000 AGF fans tager turen til Telia Parken i morgen, torsdag – AGF skal forsøge at vinde klubbens 10. pokaltitel  i en svær kamp mod FCK, som har kurs mod mesterskabet.

 

Kampfakta:

Sted: Telia Parken

Kick off: 17:00

TV: TV3+ med optakt fra 15:00.

Dommer: Mads Kristoffer Kristoffersen

Linjedommere: Lars Hummelgaard og Henrik Sønderby.

AGF’s vej til finalen

2. runde

Kjellerup IF(Danmarksserien) – AGF 1-8

Første kamp blev en ren walk over for AGF, som allerede efter syv minutter var foran 0-2, da stadionuret rundede de 90 minutter stod der 1-8 på måltavlen.

3. runde

Silkeborg IF(1. division) – AGF 0-1

Kampen mod Silkeborg blev straks en mere tæt affære end kampen mod Kjellerup. AGF havde svært ved at bryde igennem den silkeborgensiske defensiv og 1. divisions holdet bed godt fra sig på omstillingerne. Med indskiftningen af Kim Aabech kom der gang i sagerne og Danny Olsen blev matchvinder, da hans afslutning var kanten blev rettet af og gik i mål.

4. runde

Rishøj BK(Danmarksserien) – AGF 0-3

Selvom AGF på papiret havde fået en nem modstander i Danmarksserieholdet, havde de hvide stort besvær stor besvær med at få hul på bylden. Men med 20 minutter tilbage sendte Dino Mikanovic et drøn af et langskud i kassen. Fem minutter efter kom Morten Nordstrand på banen og scorede på sin første berøring, og så var den kamp afgjort. Kim Aabech satte punktum med en frisparksscoring til sidst.

Kvartfinalen

SønderjyskE – AGF 0-3

AGF dominerede i en kamp, hvor Morten Duncan var flyvende ved først at heade aarhusianerne i front og bagefter have et hoved med i det andet mål, som Bjarnason stod for. Jesper Lange satte punktum for en god aften mod et SønderjyskE hold, som har haft en ekstremt godt forår.

Semifinalerne

AaB – AGF 0-2

Lidt overraskende var det AGF som dominerede kampen. Elmar Bjarnason stod helt fri ved bagerste stolpe og satte bolden i kassen.  Det andet mål stod Morten ‘Duncan’ for, da han nok engang satte hovedet på bolden.

AGF – AaB 2-2 (Sammenlagt vinder AGF 4-2)

I den anden semifinale var billedet et helt andet, og kort inde i anden halvleg havde AaB udlignet AGF’s føring fra første kamp. Og det kunne sagtens have set værre ud på daværende tidspunkt. Men få minutter efter sendte aalborgensernes Kenneth Emil Petersen bolden i eget net, og så var AGF tilbage i kampen. Stemningen på stadion var spændt til bristepunktet, så da Elmar Bjarnason udlignede, blev banen for en kort stund indvaderet af ekstatiske AGF-fans.

 

AGF’s pokalfakta

  • I år deltager AGF i pokalturneringen for 62. gang.
  • Det er blevet til 178 kampe – V: 115 U:10 T:52. Mål: 445 – 267.
  • AGF har vundet tre ud af ni straffesparkskonkurrencer
  • AGF har været i 11 finaler og har vundet 9 af dem sammenlagt.
  • Den første sejr i turneringen kom i 1954/1955 mod Aalborg Chang (4-0)
  • Den niende finalesejr er som nævnt fra 1995/1996 mod Brøndby(2-0)

Pokalfightere fra AGF

1996 – Stig Tøfting

1992 – Bo Harder

1988 – Troels Rasmussen

1987 – Karsten Christensen

1961 – John Amdisen

1957 – John Amdisen

1955 – Aage Rou Jensen

 

Indbyrdes opgør mod FCK i pokalturneringen

AGF og FCK har kun mødt hinanden to gange i pokalturneringen. Den ene kamp var i 1/8-finalen i 1995/1996, hvor AGF fik en 2-0 sejr og vandt hele turneringen. Anden gang de to hold mødtes var i 1997/1998 sæsonens kvartfinale. Der stod 1-1 efter den ordinære spilletid, her scorede FCK to gange og vandt samlet 3-1.

 

FCK’s vej til finalen

3. runde

FC Vestsjælland – FCK 0-2

4. runde

FC Fredericia – FCK 1-2

Kvartfinale

FCK – Rander 2-1

Semifinale

FCK – Brøndby IF 1-1

Brøndby IF – FCK 1-2

Holdet:

Opdateres

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here