20150828_175801

Når AGF sparker den nye Alka Superliga sæson i gang  i juli bliver det med en række spændende nye tiltag. Alle sammen skal de forbedre oplevelsen af at komme og have en dejlig fodbolddag på Ceres Park.

I øjeblikket arbejdes der på højtryk for at få alle de nye spændende tiltag færdige til den nye sæson. Blandt andet kommer der gratis WiFi på hele Ceres Park og til lør- og søndagskampe omdannes hallen bag B-tribunen til et 1000 kvadratmeter stort legeleg, mens den ved fredagskampe omdannes til eventhal og opvarmningsområde. Her kan publikum købe deres fadøl og gøre sig klar til kampen på Ceres Park.

Derudover kommer der ståpladser i Speakers Corner, storskærmene bliver udskiftet til større og bedre modeller og i løbet af sæsonen er det også planen, at man skal kunne se highlights og kampprogram via mobilen og betale sin stadionplatte med sæsonkortet.

AGF-direktør Jacob Nielsen løfter lidt af sløret for de nye tiltag: Som vi også har meldt ud tidligere er det vores ambition, at Aarhus får et rigtigt fodboldstadion. Men indtil det sker har vi udarbejdet en række tiltag og events, der skal gøre oplevelsen på og omkring Ceres Park på kampdagene bedre end den er i dag.

I forbindelse med de mange nye tiltag må man forvente ændringer på prisstrukturen og placering af sæsonkortholdere i de forskellige afsnit. Alt sammen vil blive meldt ud på agf.dk i løbet af i dag tirsdag.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here