Stadion (diverse)

Denne artikel er opdateret kl. 13:30, da den oprindelige version indeholdt urigtige oplysninger om billetpriser.

AGF’s fanfraktioner vil ikke møde op til kampen i Telia Parken d. 29. maj.

I 33. spillerunde skal AGF en tur til København for at slutte sæsonen af mod de nykårede mestre. Men oplevelsen bliver langt fra den samme som for et par uger siden, hvor mere end 18.000 AGF-fans bakkede holdet op i pokalfinalen.

AGF Fanclub Aarhus har valgt at blive hjemme og vil ikke arrangere en tur til kampen. Årsagen er ikke meldt ud fra officielt hold fra nogen fan-fraktioner, men de mener ikke, at det er tale om et decideret boykot.

Opdateret: Der er kl. 14:08 kommet en officiel udmelding fra fanklubben, der kan læses i sin fulde længde her: https://www.facebook.com/agffanclub.dk/posts/1031403303621151

FCK valgte i foråret at flytte udeholdenes fans fra D-tribunen til øvre A (helt præcist A11), der ligger helt oppe under taget i Telia Parken. Samtidig blev billetpriserne hævet, for siden at blive sat ned igen i april, så niveauet nu er det samme som før.

I et opslag, der figurerer på blandt andet Facebook-gruppen AGF Fans Sjælland, opfordres alle AGF-fans til at blive væk.

Det fremgår af opslaget, at FCK overholder alle cirkulære krav, som klubberne har indgået med hinanden, for hvad et udebaneafsnit skal indeholde, og desuden heller ikke afviger fra UEFAs regler. Derfor kan AGF ikke melde noget ud fra officielt hold eller direkte fraskrive sig afsnittet. Protesten kommer derfor udelukkende fra AGF’s fans.

I stedet vil der bliver arrangeret en visning af kampen andetsteds i København, så fans kan se kampen sammen.

I den oprindelige artikel fremgik det ikke, at billetpriserne er blevet sat ned igen. Vi beklager fejlen!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here