Foto: AGF.dk
Foto: AGF.dk

Med syv mål i tre kampe blev det torsdag morgen en realitet, hvad mange AGF-fans nok havde håbet og forventet: Morten Duncan Rasmussen blev kåret som månedens spiller i maj i Alka Superligaen.

Duncan fik overrakt det synlige bevis i form af et diplom af cheftræner Glen Riddersholm inden torsdagstræningen.

AGF’s nummer 13 var naturligvis en glad, men også beskeden mand efter en uge med både hattrick, landsholdsudtagelse og kåring som månedens spiller. – Nu fik vi jo ikke alle tre point i Farum, så helt perfekt har den ikke været, udtalte Duncan med et slet skjult smil til AGF TV.

– Men det er først og fremmest en kæmpe cadeau til holdet og den udvikling vi har været igennem i foråret. Nu gælder om at vinde over OB i aften og så få sluttet sæsonen godt af.

AGF tager imod OB i aften kl. 20 på Ceres Park og slutter af ude mod FCK søndag.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here