Jovanovic
Foto: AGF’s instagram.

I lørdags offentligjorde AGF, at klubben har skrevet kontrakt med den serbiske målmand Aleksandar Jovanović. AGFFAN.dk har været i kontakt med den kommende AGF-spiller om skiftet.

Aleksandar Jovanović har netop været udtaget til det Serbiske landshold og skrev i weekenden under på en 4-årig kontrakt med AGF. Målmanden har dog haft tid til at svare på spørgsmål fra AGFFAN.dk i et messenger-interview. Først spurgte vi ind til, hvorfor valget er faldet på ‘de hvide’.

– AGF er en klub med en stor historie, loyale fans og høje ambitioner for den kommende  sæson. Jeg tror på, at jeg kan forsætte min udvikling i klubben, som sikkert vil opnå et bedre resultat i den kommende sæson end i år, skriver Jovanović.

 Det er kort tid siden, at skiftet blev en realitet, så målmanden har ikke haft lejlighed til at snakke med sin nye chef.

– Jeg har ikke talt med træneren endnu. Når jeg kommer til Aarhus, skal jeg hilse på mine nye holdkammerater og trænerstaben. Derefter regner jeg med at få en snak om min rolle på holdet.

Selvom Jovanović endnu ikke har haft kontakt med Glen Riddersholm, så ser han kontraktens længde på 4 år som et udtryk for. at klubben ser potentiale i ham.

-AGF tilbød mig en lang kontrakt, så det er åbenlyst, at klubben har langsigtede planer med mig. Jeg vil gøre mit for at bidrage til holdets.

Vil fighte for pladsen

Den 23-årige Jovanović er klar på at give den en skalle og vise sig frem både for Glen Riddersholm og den serbiske landstræner Slavoljub Muslin.

– Jeg har ambitioner om at imponere træneren og at vise mig for fansene på den bedste måde. Jeg skal give igen for den tiltro, jeg har fået fra dem, som har hentet mig til AGF. Jeg vil også imponere landstræneren med gode præstationer, så jeg forsat vil blive kaldt ind til det Serbiske landshold, skriver Jovanović.

Med tilgangen af serberen råder AGF lige nu over fire målmænd. Førstemålmand med mere end 400 kampe og anførerbindet om armen er Steffen Rasmussen, Jovanović er godt klar over, at han ikke kommer sovende til spilletid.

– Jeg respekterer min kollegaer, men jeg er kommet for at fighte for pladsen. Det bliver ikke nemt. Det er op til os at gøre vores bedste, og så må træneren at beslutte, hvem der skal stå på mål.  Jeg tror på mig selv og ser dette som en stor udfordring.

Klar til at vise sig frem

Aleksandar Jovanović er nok, på trods af en YouTube-video som florerer, et ubeskrevet blad for de fleste AGF tilhængere.

– Jeg er en hurtigt målmand med gode reflekser og vigtigst af alt, så er jeg rolig i pressede situationer. Snart får I muligheden for at lære mig at kende.  Jeg kan ikke vente med at vise mig frem i Aarhus, skriver den 192 cm høje Jovanović om sig.

Han kommer til Aarhus fra FK Radnicki Nis i den Serbiske liga, han glæder sig til de nye udfordringer i Superligaen.

-Den bedste danske række er på et seriøst niveau og jeg kan ikke vente til prøve mig af mod de gode danske hold. Det bliver en omvæltning for mig, men jeg er klar til det.

Jovanović har første arbejdsdag, når AGF starter forberedelsen til den nye sæson 20. juni.

Omtalte video fra YouTube:

1 KOMMENTAR

  1. Det bliver spændende at se hvad han kan. Det har været længe ventet – og nødvendigt – med en seriøs udfordrer til Staff. Nu kan vi vist være næsten sikker på ikke længere at have den dårligste målmand i ligaen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here