c-tribunen_500x330

Mads Lund Mikkelsen har skrevet en blog om sæsonen, der er gået – her kommer første del.

EM er for alvor over os, og gårsdagens dyst mellem Italien og Belgien leverede endelig en rigtigt underholdende kamp. Og så var der jublen. Italienernes jubel ved 1-0; lille Giaccherini, der hamrende hånden mod sit bryst løber en kvart banelængde og overfaldes af sine medspillere, Antonio Conte med næseblod efter vilde jubelscener ved italienernes bænk. Ikke dårligt. Ved 2-0 så 38 år gamle Gianluigi Buffon, der er løbet fra sit mål hele vejen op til klyngen af spillere, der fejrer Graziano Pelles 2-0 mål i overtiden. Slet ikke så ringe endda!

Al den passion og vildskab sendte hos mig både tankerne og kroppen på tidsvandring til den forgangne sæsons bedste oplevelser hjemme på Stadion og rundt i Jylland og på Fyn på tur med AGF. I Parken også. Både gode og bitre minder, tårer og ellevild jubel.

Det fik mig til at tænke, om det mon ikke var tid til i ro og mag at kaste et kort blik tilbage, til at vække nogle af de bedste øjeblikke fra sæsonen 15/16 til live igen og samtidig skabe lidt ekstra forventningens glæde forud for 16/17? Her kommer først et par erindringer fra efterårssæsonen.

Ørkenvandring og lysglimt

Store dele af efteråret 2015 var i sandhed en ørkenvandring for alle, der tilhører det udvalgte blå-hvide folkefærd. Ingen, jeg gentager ingen som helst udebanesejre i ligaen blev det til i hele efteråret! Kun på skrivebordet formåede vi, på fuldstændig fair og anstændig vis, at tilkæmpe os tre point.

Efter en god start på sæsonen gik det, efterhånden som også det grå efterårsvejr satte ind, voldsomt ned ad bakke for AGF, med 2-0 nederlaget ude mod FC Nordsjælland og 3-1 nederlaget ude mod Hobro som lavpunkter. Specielt sidstnævnte nederlag gjorde ondt på alle fans, særligt de medrejsende, der ellers med havde haft et humoristisk indslag klar til kampstart; hundredevis af kleenex-pakker kastedes på banen og et banner med teksten ”Tør øjnene Steen” blev vist, med henvisning til Hobro-direktørens rolle i den langtrukne Tambura-sag. Selvom godt en tredjedel af de medrejsende ved pausefløjtet forlod DS Arena, vendte stemningen blandt de tilbageværende aldrig til et decideret raseri mod holdet. I stedet påtog de tilbageværende fans sig rollen som kulturbærere, og viste vejen for de slukørede spillere. Men det er også det eneste positive, der kan siges om den kamp.

Det kan selvfølgelig farve synet på første halvsæson, at holdet resultat- og spillemæssigt over lange perioder var i en så ringe forfatning, og at spillerne over lange perioder manglede den kampgejst, som Århus sukker efter og også kræver. Men ikke alt var lige skidt! Det hele startede jo med bragende solskin og glade dage; en helt igennem perfekt åbningsdag med 2-1 sejr over Brøndby og en fortumlet Daniel Agger udsat for dengang endnu knivskarpe Mate Vatzadzes hug med bøddeløksen. Derefter en kedelig 0-0 mod Viborg, der alligevel set fra et fan-teknisk synspunkt var fantastisk; en overvældende mængde GFere havde taget turen til Viborg. Dernæst en comeback-sejr på 3-2 over Randers hjemme – som også efter kampen mod BIF blev der den dag dyttet og flaget gevaldigt på vejene væk fra Stadion.

På trods af et ærgerligt (ikke bittert; så vigtige er kampe mod Randers virkelig heller ikke) nederlag på 4-1 ude mod Randers senere på efteråret står også den kamp og turen som helhed alligevel som en af sæsonens mindeværdige; lydstyrken på lægterne var i de gode perioder øredøvende, på trods af at hovedparten af os tilrejsende ikke havde sparet på de våde varer på togturen. Dertil skal det siges, at fodboldtog bare er en genial idé; hvordan skulle man ellers nogensinde komme til at danse gruppedans med hundredevis af andre omkring et romerlys på Randers Station?

Højdepunktet for efterårssæsonen må dog være det saksesparksmål, lille Morten Nordstrand elegant klaskede ind forbi Stephan Andersen i Parken den 23. august i det 89. spilminut. Jeg var så heldig at have taget turen over broerne, og selvom jeg efter kampen fik hældt en hel fadøl ud over mig af en idiotisk københavner, var det det hele værd, intet kunne ødelægge mit humør den dag.

Busturen til København var god, på trods af mit dumme og overmodige beslutning om at takke ja til tilbuddet om en snus, der resulterede i kvalme fra Fredericia og hele vejen over Fyn. Den lille march fra bunden af Århusgade og op til Parken satte stemningen godt op til kampen og en fyldt udebanesektion, til 70 procent bestående af eksil-århusianere, sørgede for en helt ok stemning, særligt efter at Alexander Juel havde udlignet FCKs føringsmål.

Kampen, der indeholdt en del chancer til AGF og mindst lige så mange til FCK, lakkede dog mod en uspektakulær ende og et 2-1 nederlag, da AGF spillende ned mod udebaneafsnittet med 5 minutter igen af den ordinære spilletid lidt ud af det blå tilkæmper sig et spilovertag og sætter  københavnerne under pres. Alligvel virkede det hele lidt udsigtløst, for FCK stod dybt og lille Morten Nordstrand så ikke ud til at have mange chancer som boksspiller mod FCKs to store midterforsvarer.

I en sådan situation er der brug for mænd med vision og teknik nok til at udføre små kunststykker. Entré Kim Aabech: med en følt kattepote lægger han bolden ind til Morten Nordstrand ca. en meter inde i feltet. Nordstrand modtager bolden foran sig og har kun én mulighed for at dirigere bold i ruserne; saksesparket. Øjeblikket efter flyver bolden smukt ned i målets nederste højre hjørne og målmand Stephan Andersen, der kampen igennem med mellemrum er blevet mindet om sin blå-gule fortid, står som forstenet med blikket retter over skulderen, han nåede slet ikke at reagere på skuddet! Vild jubel, tumlen rundt og en plaskregn af øl i luften. Alle, der før sad ned, står nu, eller hopper, i fælles ekstase, der forsætter lang tid efter slutfløjt. Og hvad gør det så at man må køre hjem med ølvådt tøj?

Man kan egentlig ikke snakke efterårssæsonen 2015 uden også at komme ind på forårssæsonen, for med fyringen af Morten Wieghorst dagen efter hjemmesejren over FC Midtjylland og den efterfølgende ansættelse af Glen Riddershold startede forårssæsonen egentlig allerede i december. Mere om de begivenheder og den begivenhedsrige forårssæson en anden dag.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here