Foto: AGF.dk
Foto: AGF.dk

I onsdags blev der holdt et møde mellem de stemningsaktive fangrupperinger, AGF’s ledelse og trænerstaben angående opbakningen til holdet. Dette møde er mundet ud i følgende statement som AGFFAN.dk her bringer i sin fulde længde:

Opfordring til alle AGF-fans

Forud for sæsonens første hjemmekamp på Ceres Park, blev der onsdag d. 20 juli, afholdt et uformelt møde mellem AGF’s trænerstab, Jacob Nielsen og Jens Andersson. I mødet deltog envidere fans fra Nýsir og AGF’s officielle Fanklub. På mødet blev der snakket løst og fast om AGF, men i særdeleshed om hvordan vi som fans kan bidrage til at styrke spillerne på banen.

I et samarbejde mellem Glen Riddersholm, Lars Friis og de aktive fans blev to essentielle emner sat i fokus. Vigtigt er det, at vi som fans er opmærksomme på begge fokuspunkter, når spillerne er på banen.

De to punkter er som følgende;

1. VILDSKAB OG VOKAL VED DØDBOLDE

Når AGF befinder sig i farlige situationer, såsom hjørne- og frisparkssituationer er det afgørende, at vi som fans yder høj vokal for at støtte vores spillerne, men ligeså meget for at ligge pres på modstanderne.

Indlevelse ved disse situationer kan være yderst kampafgørende, hvilket er grunden til at, vi som fans skal have ekstra fokus herpå!

2. Tålmodighed – vi er i gang med en lang proces

Til tider har der på tribunen været en tendens til et utålmodigt hjemmepublikum, hvilket kan have en negativ indvirkning på spillernes mulighed for at præstere optimalt.

Vi vil gerne opfordre folk til at se holdets præstationer og udvikling i et større perspektiv.

Er holdet eksempelvis bagud 0-1 ved halvleg, opfordrer vi folk til at være tilbageholdende med  at buhe, og i stedet fokusere på at bære holdet fremad i perioder hvor det ser aller sortest ud.

For at AGF kan lykkes med deres langsigtede projekt, er opbakning fra fans og publikum en altafgørende faktor.

De overstående to budskaber er yderst vigtige at få spredt ud til de mange tusinde dedikerede fans. Det er essentielt, at vi samarbejder, så vi på en positiv måde kan hjælpe klubben mod nye mål og succesoplevelser.

Det kan godt være at vi ikke er på banen, men vi spiller alligevel en kæmpe rolle i, at klubben kan nå målsætningen om top 6!

KSDH!

På vegne af

Trænerstaben, AGF-Fanklub, Nýsir Aarhus og AGFFAN

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here