c-tribunen_500x330

Denne blog handler om forventninger, drømme og sammenhold og kaster både blikket tilbage og frem i tiden.

Af Mads Lund Mikkelsen

Her på AGFFAN.dk og på andre AGF relaterede nyhedsmedier blev der den 22. juli offentliggjort en erklæring med en opfordring fra trænerstaben og fra den aktive fanscene til alle AGF-fans. Opfordringens hovedelementer var (og er) et ønske om dels mere tålmodighed fra tilhængernes side og dels også mere vildskab på tribunen, specifikt omkring standardsituationer.

Til hjemmesejren over Viborg den samme dag blev der fulgt fint op på trænerstabens og fan-scenens ønsker; reaktionen på Viborgs tidlige mål var lige så stærk på tribunen som på banen og der blev larmet godt omkring dødboldene. Det er dog svært at sige, om vi kunne have holdt samme lydniveau, som vi gjorde, hvis ikke Kasper Junker efter allerede 12 minutter havde udlignet Viborgs føring og Nicklas Backman inden pausen havde pandet sit matchvindende hovedstød ind. Efter de to mål var stemningen jublende i pausen, men hvordan havde stemningen på tribunen været, hvis GF stadig havde været bagud 0-1?

Nyheden om, at trænerstaben ønsker sig et mere tålmodigt publikum, kom ikke som en overraskelse for mig. Glen Riddersholm må allerede efter sin anden hjemmekamp have noteret sig, at det århusianske fodboldpublikum af og til har tendens til diva-nykker. Efter 1-1 kampen mod Hobro IK den 2. marts 2016 blev der nemlig buhet af holdet op til og efter slutfløjtet. 8332 personer havde overværet en første halvleg, som AGF dominerede. I det 41. minut blev dominansen belønnet; Danny Olsen baksede bolden over stregen til 1-0. I anden halvleg kom Hobro dog stærkt tilbage og ærke-AGFeren Kasper Poulsen kunne i det 70. minut udligne til 1-1 for sin nye klub.

På papiret var 1-1 et acceptabelt resultat, der holdt Hobro på afstand og ikke inviterede dem til at tro på muligheden for at overhale AGF i tabellen og dermed klatre væk fra nedrykningspladserne. Alligevel var dele af publikum efter kampen svært misfornøjede og stemningen under kampen var heller ikke god. Det var tydeligt, at man forventede en sejr af spillerne, og gerne en stor en af slagsen, for Hobro havde tabt alle forårets 4 første kampe med en samlet målscore på 12-0. Men AGF-spillerne var synligt nervøse. De var bange for at tabe foran et forventningsfuldt hjemmepublikum og måske blev kampen netop derfor heller ikke vundet.

Fanteknisk var Hobro-kampen et absolut lavpunkt for sæsonen 2015/16. For hvad er fansnes opgave i den gruppepræstation, det er, at vinde en fodboldkamp? At stå bag holdet. At kæmpe for holdet. Og at vise holdet, hvilken præstation, der kan forventes af en AGF-spiller, ved selv at give alt. Det lykkedes ikke mod Hobro. I stedet kom forventningsholdningen til udtryk; kravet om at AGF skal vinde, og hvis de ikke gør eller ikke ser ud til at ville gøre det, bliver der heller ikke leveret opbakning.

Er det ikke i orden at have forventninger til AGF? Jo, det er det selvfølgelig. Men hvis de forventninger er med til at tynge holdets præstationer væsentligt, er der noget galt. Og i AGF virker det som om, at forventningerne til holdets præstationer af og til betyder, at man på tribunen tror, man ikke behøves gøre en indsats og fra sin tilbagelænede position kan tillade sig at buhe af middelmådige eller dårlige resultater, om spillerne så har gjort en helhjertet indsats eller ej.

Spørgsmålet er så, hvordan en vellykket fan-præstation ser ud?

Jeg tror, vi så et eksempel på en noget nær perfekt fan-præstation i den kamp, der for mig udover pokalfinalen var sæsonens højdepunkt både stemningsmæssigt og hvad angår spillernes præstation; pokalsejren over AAB 2-0 på udebane. Fra start til slut var lydniveauet på AGF-afsnittet øredøvende, intet mindre, og det bare steg og steg i takt med at vi mærkede, at spillerne havde samme indstilling som os.

Ja, det skal medgives at spillerne på forhånd var tændte til den kamp, og det smittede af på alle fans i udebaneafsnittet, men vi på tribunen var mindst lige så tændte, og det smittede helt tydeligt af på spillernes præstation. Det var en synergieffekt, der førte til, at vi blæste AAB ud af deres eget stadion med en samlet mandfolkepræstation af rang. I den kamp var vi én eneste samlet magt. Det var smukt, og alle der var med vil huske kampen i mange år frem.

Sådan kan det ikke være hver gang. Så meget står klart. Af og til vil spillerne af forskellige grunde ikke levere en præstation, der svarer til den, som leveres på tribunen, og omvendt. På et fodboldhold har ikke kun opbakningen fra tribunen indflydelse på præstation og motivation, der er andre faktorer i spil, som eksempelvis holdets indbyrdes sammenhængskraft og dets arbejdsetik. Alt det kan vi som fans ikke styre. Hvad vi til gengæld kan styre er, om spillerne får den opbakning fra tribunen, de har brug for, om de har nogen, som viser dem ved eksempel, hvilken tænding og dedikation, der forventes af et AGF-hold. Hvis det skal lykkes, kræver det også, at vi på tribunen holder hovedet kold, og viser vejen med vores vokale opbakning selvom holdet er bagud eller er pressede.

Hvor meget vi fans betyder for klubben som helhed blev igen klart henover sommeren. Målhelten fra sæsonens første kamp mod Sønderjyske, Mustafa Amini, udtalte direkte, at han blandt andet var kommet til AGF grundet klubbens historie og fans. Han havde set pokalfinalen og kunne lide, hvad han så. At en lignende dynamik har gjort sig gældende i forbindelse med eksempelvis Elmar Bjarnassons og Martin Spelmanns skifter er stærkt sandsynligt. AGFs tiltrækningskraft som klub hviler i høj grad på fankulturen, som er et udtryk for klubbens størrelse. Tænk dertil på kampene mod AAB i semifinalerne i pokalen; kan man forestille sig, at AGF var gået videre til finalen udende stærke præstationer fra sine fans? Næppe.

Lad os i den kommende sæson igen være med til at løfte holdet sammen og leve op til klubbens historie og traditioner ved at stå bag drengen i hviie i tykt og tyndt. Det kan vi gøre, ved selv til hver kamp at vise det, vi med rette kan forvente af dem; mod, fight og vilje for trøjen og byen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here