20160421_195812 (1)

Drillerier og stikpiller fyldte optakten i ugen op til opgøret mellem AGF og Randers FC, der søndag aften tørnede sammen i en intens kamp, hvor Randers kunne tage de tre point med hjem.

Inden de første 10 minutter var spillet, var Randers nødsaget til at foretage sin første udskifning og modtag desuden kampens første advarsel, da Fenger gik ind i en voldsom tackling på Kasper Junker. Der blev altså gået til stålet fra første fløjt.

 

Efter at kampen havde bølget frem lidt frem og tilbage med halve chancer til hvert hold, fik AGF et lille overtag i kampen, der udmøntede sig til kampens første store chancer, da Amini satte støvlen på en returbold fra Randers’ målmand. Men det var Randers som bragte sig i front, da indskiftede Kauko pandede bolden ind bag Jovanovic i AGF målet.

AGF følte sig snydt flere gange mod slutningen af første halvleg, først først appellerede de hviee for et straffe da Kasper Junker blev nedlagt i feltet, men dommer Michael Johansen vinkede afværgende. Kort efter satte aarhusianerne i kontra, men Michael Johansen stoppede spillet, da en Randers spiller lå med en skade.

I stedet var det igen randrusianerne, som kunne række hænderne i vejret. Randers fik et frispark midt for, som Ishak sparkede fladt ved jorden. I muren stod to Randers spillere, som hoppede over bolden, der trillede i mål.

Inden pausen fik det talstærke aarhusianske publikum dog noget at juble over, da russiske Khodszhaniazov steg til vejrs på et hjørnespark fra Daniel Christensen og scorede sit første mål for AGF, der kunne gå til pause nede med 1-2.

Randers kom til de største chancer i anden halvleg, mens AGF forsøgte sig også ad flere omgange uden det for alvor fik folk op fra klapstolene på stadion.  Med et kvarter tilbage kom AGF’s nyerhvervelse Anthony Soares på banen i stedet for Danny Olsen, hvorefter AGF smed Backman på toppen ved siden af Junker, det kom der dog ikke den store gevinst ud af, og Glen Riddersholms tropper gik derfor fra banen uden point for første gang i sæsonen.

Kampfakta

Resultat: – (1-2)

0-1 Kauko (26′)

0-2 Ishak (37′)

1-2 Khodzhaniazov (45′)

AGF’s opstilling: Jovanovic – Mikanovic, Backman(Soares 74′), Khodzhaniazov, Christensen – Jønsson(Pedersen, 63′) – Spelmann(Zacho, 78′), Amini, Olsen, Petersen – Junker.

Advarsler: Fenger (RFC, 10′), Ishak (RFC, 20′), Fisker(RFC, 42′), Agesen(RFC, 53′), Petersen (AGF, 56′), Backman (AGF, 67′), Daniel A. Pedersen (AGF, 84′), Mikanovis (AGF, 86′)

Tilskuertal: 13.047

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here