IMG_0088

DBU Pokalen er de små holds muligheder for at drille de store. Det var dog ikke meget, Aalborg Freja fik drillet AGF onsdag aften. De hviee vandt sikkert 0-

Aalborg Freja  fik ikke en optimal optakt til pokalkampen mod AGF i Aarhus, hvor de officielt var hjemmehold. Aalborgenserne havnede nemlig i trafikale problemer, og så måtte kampen udsættes en halv time. Det var dog ikke de største problemer, som de mødte på den sidste dag i august. Efter blot 14 sekunder tilkæmpede AGF sig kampens første hjørnespark, og små tyve sekunder senere havde Aalborg Frejas målmand Simon Gasberg lavet selvmål. Derefter gik det kun en vej. En lille håndfuld minutter senere sendte Danny Olsen en følt bold i mål ved den fjerneste hjørne. Om det skulle have været et indlæg, lader vi være usagt.

Danny Olsen havde en god aften. Ti minutter senere lagde han bolden i feltet til Duncan, som næsten med ryggen til mål sparkede bolden resolut i kassen. Derefter var der stilstand i kampen, rent målmæssigt, indtil Olsen fik bolden på kanten af feltet efter 40 minutter og sparkede den fladt ned i hjørnet. Der var naturligt nok klasseforskel mellem Jyllandsserieholdet og Superligamandskabet. Inden kampens dommer Morten Krogh fløjtede kampen til pause, spillede AGF Aalborg Freja tynde, og så kunne Duncan uden større besvær prikke bolden ind til en pauseføring på 5-0.

AGF havde rigeligt med chancer til at udbygge deres føring i anden halvleg, men Aalborg Freja holdt stand halvlegen ud.

Kampfakta:

Resultat: 0- (0-5)

0-1, Selvmål, 1′

0-2, Danny Olsen, 5′

0-3, Morten ‘Duncan’ Rasmussen, 18′

0-4, Danny Olsen, 40′

0-5, Morten ‘Duncan’ Rasmussen,  43′

Opstilling: Steffen Rasmussen – Alexander Juel Andersen, Daniel A. Pedersen, Niklas Backman, Djamal Khodzhaniazov – Björn Sverrisson – Michael Zacho(Stephan Petersen, 67′), Mustafa Amini, Danny Olsen(Jens Stage, 60′), Martin Spelmann(Kasper Junker, 60′) – Morten ‘Duncan’ Rasmussen.

Tilskuertal: 1701.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here