transferdeadline

Til midnat lukker transfervinduet, men inden da har sportschef Jens Andersson en travl da foran sig, da der skal spiller ind, men også kan ryge spillere ud.

Det sidste stykke tid har det svirret i luften, at både russiske Djamal  Khodzhaniyazov og islandske Elmar Bjarnason har været på blokken i andre klubber i henholdsvis Rusland og England. Her til morgen skriver Ekstrabladet, at et salg af de to spillere kan indbringe op mod 15 millioner. Det kan selvfølgelig give AGF nogle helt andre muligheder på markedet, end klubben står med, de der så skal og kan hentes flere spillere.

Læs  hele Ekstrabladets artikel her

Uanset hvad virker det dog til at være sikkert, at AGF henter en venstre back. Jesper Juelsgård fra Brøndby, der kender Glen Riddersholm fra FC Midtjylland, skulle efter sigende have været på blokken, men det skifte virker ikke til at blive en realitet ifølge Ekstrabladet og Århus Stiftstidende. Stiftstidende skriver derimod, at Helsingør backen Nicholas Marfelt kan være ny AGF-spiller, når dagen er omme. Mustapa Bundu, der efterlod et godt indtryk til prøvetræning, skulle også være en mulig tilgang. Angriberen bliver dog mere set som en udviklingsspiller, end en spiller der kan gå direkte ind på førsteholdet.

Læs hele Stiftens artikel her

Der er også et spørgsmålstegn ud for Mate Vatsadze, der ikke har en fremtid i klubben og for øjeblikket selvtræner. Bliver han ikke solgt, er det ikke usandsynligt, at AGF vil ophæve hans kontrakt.

Desuden skulle kant, defensiv midtbane og det centrale forsvar være, hvor AGF vil hente ind, men det kræver som tidligere nævnt, at der også ryger spillere den anden vej.

Kristian Ipsa, central forsvarspiller, som de fleste nok kender fra hans tid i FC Midtjylland, træner med holdet indtil lørdag og er kontraktfri. Det virker dog ikke til i første omgang at være den position, der har førsteprioritet.

 

I aften spiller AGF pokalkamp mod Aalborg Freja i Aarhus. Læs vores optakt til kampen her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here