jta_jj940 (1)
agf.dk

Der kan næppe være tvivl om at Jesper Juelsgård har potentialet til at blive en publikumsfavorit i Århus. Backen fik en fremragende debut i sejren over FC Nordsjælland mandag aften.

Med Khodzhaniazov ude med karantæne, var der ingen tvivl om, at Jesper Juelsgård ville få debut fra start mod FC Nordsjælland. Og han gjorde det godt langt hen ad vejen den nye venstre back og fik det endda krydret indsatsen med en scoring.

-Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv, sagde Juelsgård efter kampen.

Han var dog ikke tilfreds med sin egen præstation alle 90 minutter.

-Jeg kommer frem til meget af det, jeg gerne vil og får slået en masse indlæg, som jeg er dog er lidt ærgerlig over ikke bliver farligere. Der er også målet vi lukke ind, der er jeg ikke helt tilfreds med mig selv. Det er noget jeg skal lære af, men alt i alt er jeg en glad mand nu.

AGF dominerede det meste af kampen, men det var FC Nordsjælland, der kom foran kort før pausen.

-Vi spiller godt i den første halve time af kampen, hvor vi godt kunne have fortjent at være foran. Men hvor vi så kommer bagud på en dum fejl som sagt. Men vi viser som hold, at vi kan komme tilbage. Det var en skøn følelse.

I anden halvleg, hvor der stod AGF på stort set alt, scorede Morten Duncan to gange mens Juelsgård selv stod for at lukke kampen med scoringen til 3-1. Et mål som opstod efter en dødbold, og mindede om det, han scorede i sin debut for reserveholdet.

-Vi presser på i feltet og får en masse dødbolde, som vi ved, vi kan straffe dem på, og det var også det, der blev udslagsgivende i dag, sagde den glade debutant Jesper Juelsgård.

AGF skal i aktion igen på lørdag på udebane mod Silkeborg, der ligger sidst i ligaen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here