silkeborghjemme

Lørdag eftermiddag tabte AGF 1-0 til Superligaens bundprop fra Silkeborg på udebane.

Kampen blev indledt med god energi fra begge mandskaber, som havde gode muligheder for at komme på måltavlen. I den ene ende var det Elmar Bjarnason, som dirigerede bolden på stolpen, mens den tidligere AGF’er Emil Scheel kom frem til en god hovedstødsmulighed tæt på mål, men bolden røg over. Det mønster forsatte i det meste af første halvleg, hvor begge mandskaber investerede i duellerne. Det største minus for AGF i de 45 minutter var en skade til Danny Olsen, som fik problemer med baglåret, og blev afløst af Daniel A. Pedersen, som for første gang var tilbage på sin gamle hjemmebane.

Bjarnason var igen lige ved og næsten, da han fik AGF første chance efter pausen, men han måtte se sit skud blive rettet af og gå til hjørne. Nytilkomne Ikonomidis viste også gode takter ad flere omgange, men havde også tendenser til at falde lidt for let. Overtaget i kampen vekslede i flere perioder og var præget af dueller. Den danske OL-profil Robert Skov var en konstant trussel, da han kom på banen for hjemmeholdet, og bidrog med et par  kvalificerede forsøg.

Det lignede længe, at kampen skulle ende målløs. Men tre minutter før tid kom Albers alene igennem med Jovanovic, der ikke kunne gøre meget for at forhindre en scoring. AGF formåede ikke at lægge et afsluttende pres på Silkeborg, og dermed ender kampen 1-0.

Kampfakta:

1-0 (0-0) (Albers 87′.)

Opstilling: Jovanovic – Mikanovic, Backman, Juel Andersen, Juelsgård – Sverrisson(Petersen 73′) – Bjarnason, Olsen(Pedersen 41′), Amini, Ikonomidis(Junker 84′)- Duncan

Advarsler: Sverrison, Ikonomidis og  Moro (Silkeborg)

1 KOMMENTAR

  1. Det bliver bare åbentbart aldrig bedre med GF for fanden da de er ringe. Er ved at miste troen på Glenn og hans mærkelige proces

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here