Jeppe Kjær

Der var to tidligere AGF’ere i startopstillingen hos gæsterne fra Lyngby i tirsdagens kamp i Superligaen. På venstre back, var Michael Lumb blevet en skade kvit og helt fremme spillede Jeppe Kjær, der har scoret masser af mål for oprykkerne i denne sæson.

Det var også Jeppe Kjær, der blev matchvinder med kampens enlige mål.

– Det var meget dejligt og lidt specielt. Det var mit første mål på det her stadion. Det var et godt tidspunkt at lave det på. Når man bliver vraget, så er det klart, man gerne vil komme tilbage og vise, de tog fejl. Der er noget stolthed i det, men det handler også om, at vi som hold skulle slå tilbage efter to nederlag, og jeg synes, vi viser en fantastisk indstilling i dag, sagde Jeppe Kjær efter kampen.

AGF havde masser af chancer for at score, men Jesper Hansen i gæsternes mål stod en pragtkamp og reddede flere store chancer og et straffespark.

– Vi har en keeper, der har landsholdsklasse lige i øjeblikket, så det hjælper meget, sagde JEppe Kjær.

Lidt mere flagrende blev han på spørgsmålet, om han synes, han fik chancen i AGF

– Det er svært at sige. Jeg gider ikke rigtig tænke over det. Det er fortid, og jeg passede ikke ind, og sådan er det. Det er selvfølgelig specielt at spille mod en tidligere klub, sagde Jeppe Kjær.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here