Nu er der ikke længe til sommer, og alt hvad det fører med sig. Varme dage og lune nætter, sommermad, bare tæer i græsset og svømmeture i havet. Når sommeren endelig kommer, bruger vi mange flere timer udendørs. Der er ingen grund til andet – vejret er for det meste godt, og vi har derfor slet ikke lyst til at tilbringe tiden indenfor. Hvis du har børn, ved du hvor befriende det er, at de kan lege udenfor i haven. De løber og hopper rundt, og får brugt alt den energi de ikke har kunnet bruge i vinterhalvåret. Der er mange forskellige ting dine børn kan lave i haven om sommeren. Herunder har vi fundet nogle sjove forslag.

Vandkamp

Når sommeren er over Danmark og vejret viser sig fra sin pæne side, har man brug for at blive kølet af. Og hvilken bedre måde findes der, end at lege vandkamp? Legen kan leges af alle aldersgrupper, og er for det meste et stort hit. Med en udendørshane, er det let for børnene at fylde deres vandpistoler, vandballoner eller flasker op med vand. Så skal legen ikke afbrydes, fordi børnene må helt ind i køkkenet. Når du køber en udendørshane, skal du være opmærksom på, om den har frostsikring. Hvis du har en frostsikret hane tapper sig selv, hver gang du lukker for vandet. Så undgår du, at der er vand i hanen, som kan fryse til is henover vinteren. Du kan købe en udendørshane hos Lavprisvvs.dk.

Legehus

Hvis du har små børn, er legehus en fantastisk måde for dem, at få deres eget “hjem”. De kan lege mange forskellige lege, og deres fantasi bliver derfor i høj grad stimuleret. Til legehuset kan du købe borde og stole og andet inventar, så det for børnene føles som et rigtigt hjem. Hvis du har lidt større børn, kan de hjælpe dig med at bygge legehuset. Det vil de med garanti synes er sjovt. Legehuse fås i både træ og plast, og der er fordele og ulemper ved begge dele. Et hus i træ skal vedligeholdes udvendigt, så det kan klare blæst og regn. Et legehus i plast er nemmere at holde ved lige og rengøre, men har ikke helt den samme charme som et legehus i træ.

Gynge og legeredskaber

Langt de fleste danskere med børn har en gynge til de mindste i haven, og det er ikke uden grund. En gynge er en fantastisk investering. Det er en af de bedste gaver du kan give dit barn. Indtil barnet er omkring tre til fire år, skal det stadig hjælpes i gang med et skub, men når de bliver ældre klarer de det for det meste selv. Når du skal købe en gynge til dit barn, er det vigtigste selvfølgelig at gyngen er behagelig at sidde i. Du skal også sikre dig, at gyngen er i god kvalitet, så du kan lade dine børn lege med god samvittighed. En fugleredegynge eller sansegynger, som de også bliver kaldt, er smarte hvis du har mindre børn, og du selv ønsker at gynge med dit barn.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here