Indeholder sponsoreret indhold

Den lange vinterpause er over os. Den vinterpause der i dansk kontekst varer lidt ekstra end i de store europæiske ligaer. Faktisk ruller Superliga-bolden først igen i midten af april, hvor AGF tager imod rivalerne fra Randers FC hjemme på Ceres Park. Det betyder, at der er mere end en måned til, at du igen skal på stadion eller sidde spændt foran fjernsynet og følge “De Hviie”. I dette skriv kan du finde inspiration til, hvordan du kan få ventetiden på Superliga og AGF til at gå ekstra hurtigt.

 

Øv dine egne fodboldevner på nye og sjove måder

Måske giver manglen på fodbold i fjernsynet dig lyst til at spille noget mere med den runde kugle selv. Det kan være, at du går til fodbold i en klub, eller det kan være, at du mest spiller på hyggeplan med vennerne i din fritid. Ligemeget hvad er vinterpausen i Superligaen en god undskyldning for at komme ud at spille noget mere fodbold selv i weekenderne, hvor du ikke er på vej på Ceres Park. 

Hvis du har brug for noget ekstra motivation til at få snøret støvlerne, kan du med fordel gå ind på Kickmyball.dk. Her kan du designe din egen fodbold og give den sit helt eget personlige præg. Det kan også være, at det ville være en god gave til dine børn, hvis det er dem, du overvejer at tage med over på den nærmeste sportsplads og sparke på “kassen”. 

Fordyb dig i andre ligaer

Befinder du dig her på siden, er du højst sandsynligt AGF-fan. Det betyder måske også, at Superligaen er din ubestridte favorit-liga. Vinterpausen i Danmarks bedste fodboldrække er dog en god grund til at sætte sig ind i nogle af de andre europæiske fodboldligaer. 

Premier League fylder hovedparten af dansk tv, og der bliver vist utallige kampe fra det engelske på danske kanaler hver eneste weekend. Du bør dog være bevidst om, at der også findes en række andre fede internationale ligaer.

Heriblandt kan eksempelvis nævnes den tyske Bundesliga, der besidder det højeste målgennemsnit blandt de største internationale ligaer målt på de seneste fem sæsoner. Spansk fodbold bliver også igen vist på dansk tv i form af TV2 Sport, og du vil af og til også kunne se italiensk fodbold fra TV2’s kanaler.

 

Indhent det forsømte

En periode uden dansk fodbold i tv kan virke tom og kedelig. Husk dog på at det er nu, du har mulighed for at indhente alle de ting, som du ikke får gjort, mens sæsonen er i gang. Derfor kan du med fordel deltage ekstra meget i familielivet og de praktiske gøremål; få besøgt svigerfamilien og gå et par ekstra ture med hunden hver dag. På den måde vinder du lidt god karma, inden det igen er tid til at give din bedre halvdel dårlige undskyldninger hver eneste weekend, fordi du skal med vennerne en tur på Ceres Park.

Der bliver nemlig masser af grunde til at tage på stadion i forårssæsonen, hvor der venter et spændende mesterskabsslutspil, som AGF bliver en del af!

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here